KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

136 Lovbestemmelser angaaende den her omhandlede Institution; men paa den anden Side ligger det dog i Forholdets Natur, at disse Bestemmelser til Dels ere af en vis almindelig, ubestemt Natur. Til Bevis Jjerpaa be­ høve vi blot at henvise til Fundats 7. Maj 1788 Kap I § 19, 4% dei foreskrev, at der af Konsistorium skulde refereres til Patronen, hvis nogen Beslutning kunde medføre Betænkelighed, og Sagen blev da at udsætte, indtil hans Mening og Samtykke var indhentet. Men hvilke vare nu disse betænkelige Sager? Derom førtes i Aaret 1801 en Forhandling imellem Patronen og Konsistorium, i hvilken dette sidste udtalte, a formentlig selv maatte afgjøre bemeldte Spørgsmaal efter bedste Skjøn ). Ja endnu i Skr. 24. Decbr. 18042) erkjendte Patronen selv Umuligheden af en nøjere Bestemmelse af det paagjældende Indbegreb af Sager og frafaldt derfor Fordringen derom. Efter at Patronatet havde bestaae o-jennem Aarhundreder og led mod sin Slutning, var man altsaa endnu ikke naaet til paa nogen Maade objektivt at kunne normere Omraadet for de Anliggender, i hvilke Patronens Raad og Samtykke skulde indhentes. Men under disse Omstændigheder er det en Selvfølge, at Praxis maatte faa en væsentlig Indflydelse paa Bestemmelsen deraf, og denne Praxis maatte atter i en væsentlig Grad bestemmes ved de enkelte Kansleres Lyst og Evne til at virke i deres Kald. Fremstillingen af selve Institutionens Udvikling kan derfor paa dette Punkt ikke undlade at tage et vist Hensyn til de Personer, som vare Bærere af den. Imidlertid er dette Hensyn dog kun et subsidiært. Principalt maa i Kancellanatets eller P atron^ Historie sondres mellem en Flerhed af Perioder, adskilte ved Væsensmærker. Den første blandt disse, omfattende Tidsrummet fra 1539 til 1708, adskiller sig fra begge de følgende ved, at Overtagelsen af Kanslerhvervet ikke forudsætter nogen særlig Udnævnelse, men skei ved Beskikkelse til et andet Embede. Inden for denne Periode maa atter skidnes mellem to Afsnit, omfattende henholdsvis Tiden før og efter 166 . Den anden Hovedperiode omfatter Tiden fra 1718 til 1770, og Særkjendet for den i Modsætning til den foregaaende er allerede angivet; i Modsæt­ ning til den følgende maa mærkes, at Patronatet i denne Periode regel­ mæssig var forbundet med Embedet som Storkansler eller Oversekretær i Kancelliet. Det modsatte var derimod, et halvt Aars Tid fraregnet, Særkjendet for den sidste Periode, omfattende Tidsrammet fra 1784 til 180.,. § 24 - K a n c e l l a r i a t e t . 1 5 3 9 - 16 6 0. I K a n s l e r e . I Følge Fundatsens oven anførte Forskrift skulde Kongens Kansler tillige være Universitetets Kansler, og derved bevirkedes, som foran fremhævet, at der ikke blev Spørgsmaal om nogen særskilt

*) Patr Ski’. 1. Avg. og 5. Septbr. 180 1; Konsist. Skr. l.Oktbi. s. A. i Kopi B — 2) Kopi B.