KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

45 K ollegium af Embedsmænd, hvis Antal var lovbestemt, men et Selskab, i hvilket Medlemmer indtraadte og udgik efter statutmæssige Kegler. Vil man have en Analogi dertil i Nutiden, kan man finde den i det kongeligæ Akademi for de skjønne Kunster. Ligesom dette var im id­ lertid Universitetet ikke noget ren t privat Selskab, men et privat-offent- ligt. D ette viste sig for Universitetets Vedkommende i, at det var aner- kjendt og privilegeret af K irke og S tat samt offentlig retlig forpligtet ved de af Æ rkebispen givne S tatu tter og ved de forskjellige kongelige og kirkelige Fundatser, der havde overdraget det visse Indtægter med For­ pligtelse til ved Hjælp deraf at beskikke og lønne visse Lærere; men spørger man saa, om dette privat-offentlige Selskab nærmest og fortrins­ vis havde en kongelig eller kirkelig K arak ter, da afse vi fra Dona­ tionerne, som forpligte det i begge Retninger, samt fra Privilegierne, som ere givne af begge P arter, og fra de conservatores et judices, der ere beskikkede a f Kongen, men kirkelige Embedsmænd, Tilbage bliver her­ efter 1) at Universitetet havde modtaget sine S tatu tter af Kirken, 2) at det fundatsmæssig var stillet under en kirkelig Myndigheds Tilsyn, og 3) a t Adgangen dertil stod aaben fra hele Kirkens Omraade, ligesom endelig 4) de Værdiglieder, det tildelte, respekteredes overalt inden for samme. Derefter skjønnes ikke rettere, end at et saadant Selskab, som det nævnte, fortrinsvis m aatte bære Navn af kirkeligt. Ved Reformationen mistede Universitetet ikke sin k o n f e s s i o n e l l e Karakter, men den skiftede kun. Medens det tidligere havde været et katolsk, blev det nu et evangelisk-luthersk Universitet. Denne dets kon­ fessionelle K arakter er fremhævet i hver eneste Fundats. Saaledes byder K ristian I I I . , at den kirkelige Teologi skal læres ved Universitetet, for at ikke det sande Evangeliums frelsende Ord, som Barmhjærtighedens Fader nu har skjænket os af sin store Miskundhed og Gavmildhed i overflødigt Maal, skal gaa til Grunde hos Efterkommerne. Derfor for­ nyer han U niversitetet til Guds Æ re og vor Herres Jesu Kristi Evange­ liums Bevarelse. I Følge Fundatsen 1732 § 104 skulde Universitetets Professorer i alle Maader se derhen, at den studerende Ungdom t i l G u d s K i r k e s Æ re og VoreRigers og Landes Tjeneste grundig oplærtes i den s a n d e G u d s f r y g t s sam t alle gode og nyttige Videnskabers Lærdom og uophørlige Uvelse. Endelig fremhæver ogsaa Fundatsen af 1788 allerførst Udbredelsen og Befordringen af den sande Religions Kundskab som Universitetets Formaal. I ældre Tid hævdedes denne kon­ fessionelle Egenskab saa strængt, at der maa siges at have hersket Tros­ tvang ved U niversitetet. T il Bevis herpaa kan mærkes, at Studenterne i Følge de ældre leges skulde søge Kirken og nyde Nadveren, lige­ som enhver Professor skulde afgive sin skriftlige Bekjendelse til den evangelisk-lutherske R elig ionx) ; men denne Forpligtelse finder efter Grund­ loven ikke længere S te d 2). Heller ikke maatte de akademiske Grader i ') Kirkeh. Saml. VII. S. 604, jfr. Fdts. 1732 § 9 og 1788 Kap I. § 15. — ') Jfr. Goos: Aarbog 18 71—73 8 . 5—7.