KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

117 anvistes Honorarer til extraordinære Docenter deri, samtidig med, at Fun­ datsen paabød, at der bestandig skulde gives grundig og udførlig Under­ visning i dem. Om end vi nu imidlertid ville finde os i Afsavnet baade af Came- ralia og af levende Sprog som normerede Fag, er det i hvert Fald til­ strækkeligt til at domfælde Fundatsen, at det Udbytte, den yder Natur­ videnskaberne, kun bestaar i en lector chymiæ og en extraordinær Docent i Naturhistorien. Det, der netop burde været Fundatsens Hovedopgave, nemlig de ny reale Videnskabers Indførelse og Anerkj endelse som fuldt berettigede akademiske Fag, har dens Forfatter saa godt som ikke haft ø je for. Tvært imod efterlod ogsaa denne Fundats den videnskabelige saa vel som den økonomiske Reform i det væsentlige ufuldført. IV. Fundatsen optog ikke Gunnerus’s Plan om Embedsexaminernes Afholdelse ved Kommissioner, men paabød derimod, at de skulde afholdes i Overværelse af Censorer. Kommissionen erklærer i saa Henseende, at da de sidste Examina ere saa magtpaaliggende for Kirken og Staten, og akademiske Lærere ved denne Forretning paa en vis Maade kunne anses som Dommere i deres egen Sag, „i hvilken Betragtning ogsaa deslige Prøver i andre Lande og selv i deres Kgl. Maj.s Hertugdømmer ikke ske ved Universiteterne, men tilkomme de gejstlige og verdslige Overretter,“ saa burde foruden vedkommende Professorer to andre Personer, som ikke stod i nogen Forbindelse med Universitetet, tage Del i bemeldte Examina.“ Deres retlige Betydning hævdedes derhos i Fundatsen lige over for den tidligere Bevillingspraxis ved Bestemmelsen om, at ingen herefter maatte foreslaas, vælges eller kaldes til noget Embede, før han i det mindste havde fremlagt vedkommende Fakultets Attest om Examen1)' Meningen dermed var i Følge Jansons og Kommissionens Udtalelser at erklære de tidligere stedfundne Dispensationer for fremtidig utilstedelige. Af selve Embedsprøvernes Ordning gjorde Fundatsen sig i en ikke ringe Grad fortjent, i det den navnlig ved dem alle indførte en skriftlig Del2), ved den teologiske ophævede Muligheden af, at Kandidaten kunde angive sig til en vis Karakter3), og ved den medicinske indførte en rigtig nok kun fakultativ klinisk P røve4). Endelig indførte den ogsaa en fuldstændig ny Embedsexamen for Skolelærere5), der tidligere havde maattet underkaste sig teologisk Examen. Dens almindelige Forskrifter angaaende Embedsexamen skulde i øvrigt i Følge Kap. IV § 8 udfyldes ved særlige Instruxer, som dog ikke vides at være givne for andre end Examinatorerne ved den teologiske og juridiske Examen. Instruxen for de sidste er trykt i Reskriptsamlingen; men den første, som er affattet meget udførlig i 15 §§, er første Gang trykt i Tillægget.

uden at lian forsømmer sit egentlige Fag, og skal det paaligge Prokansleren nøje at paaagte, at der bestandig gives grundig og udførlig Undervisning i bemeldte Videnskaber. — ') Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV S 6. — 2) Kap. IV 8 4. — 3) Kap. IV § 10. — *) Kap. IV § 20. - 5) Kap. IV § 23.