KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

38 lieders T ilfredsstillelse ad samme Vej. Om end Bolognas Universitet forholdsvis tid lig modtog et vist Beløb af Byen til Lærernes Lønning, var dette dog kun en forholdsvis ubetydelig U nd erstø ttelse; i d et væ sent­ lige lønnedes Lærerne fremdeles af Studenterne. Anderledes stillede For­ holdet sig derimod, da senere Fyrsterne foranledigede Tilblivelsen af Universiteter paa Steder, hvor tidligere ingen havde existeret, hvorpaa Stiftelsen af U niversitetet i P rag frembyder det første Exempel. Her m aatte der nødvendigvis tilvejebringes særlige Midler, navnlig til Lærernes Underhold. D ette kunde nu vel ske paa den Maade, at de lønnedes ved Pengelønninger, Præbender o. s. v., hvilket hovedsagelig var Tilfæ ldet i vort ældste Universitets Tid, men den Ordning, som baade stem te bedst med Datidens alm indelige System for Statshusholdningen og var m est betryg­ gende for Universitetet ved at stille det sikrest og friest, var dog den, at der én Gang for alle an vistes det et vist Indbegreb af Indtægtskilder, hvis Udbytte det overlodes det selv at oppebære og anvende til Fyldest- gjørelse af dets fundatsmæssige Fornødenheder. Denne Fremgangsmaade anvendte alt Kong Hans ved a t henlægge Faxe og Sæby K irker til U ni­ versitetet, og den gjennemførtes ved Fundatsen af 1539 og en Række senere Gavebreve. P aa denne Maade skete det, at vort Universitet, ligesom saa mange andre, foruden a t være en Korporation og en Lære­ an stalt tillige blev en Stiftelse eller et In stitu t, der til Fyldestgjørelse af sit materielle Behov er ud ru stet med et Indbegreb af særlige dertil be­ stem te Fonds, § 5. U n i v e r s i t e t e t s B e n æ v n e l s e r . — F o rtsæ tte lse .— D e t k o n g e l i g e U n i v e r s i t e t . Paa en Mængde Steder, navnlig i Danske og Norske Lov U, tituleres U niversitetet „Kongens" eller „det kongelige“ U niversitet; i de kgl. Fundatser og Breve lyder det derfor ogsaa: „V ort“ U n iv ersitet2), og i Universitetets Ansøgninger gjenlyder det: Eders Majestæts eller, i særlig Modsæ tning til fremmede, Eders Majestæts eget U niversitet3). Omsat i Nutidens Sprogbrug vil dette sige, at Universitetet er en Statsanstalt. For T idsrumm et efter 1537, fra hvilket sam tlige de anførte Udtalelser datere s ig ,. kan der ikke indvendes noget imod denne Paastand; men hvorledes stiller Forholdet sig i Henseende til den forudliggende Periode? I denne have vi ikke fundet P ræ dikatet b en y ttet; men et andet Spørgs- maal er selvfølgelig, om det ikke lige fuldt tilkom Universitetet. Uden Tvivl vil man i Almindelighed besvare Spørgsmaalet bekræf­ tende under Henvisning til Universitetets kongelige Stifter. E fter Verlauffs Vidnesbyrd skal endog K ristian I. selv have erklæret, a t han

*) D. L. 1 —2—1 4 ; D. og N. L. 2 - 2 - 1 ; 2 - 2 0 - 9 ; 2—2 1—1 ; 2 - 1 8 - 7 , 16; 2—20—1. — 2) Fdts. 31. Marts 1732 § 4; Kab.s Ordre 4. Jan. 17 7 1; meine Uni­ versität. — 3) Suplikker i Kopibog 1G02—32 p. 15 1 og 1687 S. 1.