KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

131 godt som ikke finder andre end kongelige Dispensationer omtalte, have de akademiske Meddelelser og Aarbøger efter 1849 kun ganske enkelte saadanne*) at opvise. Ogsaa i andre Retninger er Udøvelsen af den besluttende Myndighed, der fremdeles tilkommer Kongen som den ud­ øvende Magts Indehaver, i et videre Omfang end tidligere delegeret til det administrative Organ. Som specielle Bestemmelser, der have ophævet Nødvendigheden af kgl. Resolutions Erhvervelse, kunne saaledes mærkes Kgl. Resol. 22. Juli 1849-), der bemyndiger Ministeriet til at meddele vedkommende Fakultet Tilladelse til at konferere Graderne; Resol. 2. Novbr. 18493), der bemyndiger Ministeriet til selv at approbere Forelæsningsplaner i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet; Resol. 8. Oktb. 18524), der bemyndiger Ministeriet til at approbere Universitetets Prisopgaver, samt den tidligere omtalte Resolution angaaende Afhændelse af Universitetets Jordegods5). Som en særlig Opmærksomhed, der fra Kongernes Side er bleven vist Universitetet, kan dernæst mærkes, at de ældre Rektoratsinsignier, der brændte i 1807, vare kongelige Gaver, ligesom det samme er Tilfældet med den Halskjæde, som Rektor nu bærer. Kong Frederik YI. behagede selv i 1809 at overrække den til Aarets Rektor (Prof. theol. P. E. Muller) og i de naadigste Udtryk tilkjendegive, at det var et Bevis paa aller- højstsammes Agtelse for Universitetet og for Em bedet6). Paa den anden Side har Universitetet til alle Tider vist sig redebont til at efterkomme sin undersaatlige Pligt ved at bringe Landets Hersker og Universitetets højeste øvrighed sin Hyldest. Som et Udtryk derfor har det siden Kong Kristian Y.s Tid fejret Kongens Fødselsdag som en Festdag, ligesom det alt siden Kong Kristian III.s Tid har fejret Sørgehøjtider til Ære for afdøde Konger; og naar i øvrigt Glæde eller Sorg, som timedes Kongen og Kongehuset, satte Landet i Bevægelse, har heller ikke Universitetet undladt ved Glædes- eller Sørgefester at give det akademiske Samfunds Følelser et Udtryk. § 22. K o n s e r v a t o r e r n e . Indbegrebet af de Regler, som Fundatsen af 1539 opstiller angaaende Højskolens Tilsynsmænd, findes i det sidste Afsnit deraf, hvor det under Overskriften: Universitetets Kansler og Konservatorer“ hedder: „For at denne vor Stiftelse og Anordninger i et og alt kan vedligeholdes i Over­ ensstemmelse med Vore Forskrifter og med Guds Hjælp have varig1 Bestand, bevise Vi Skolen den Gunst, som Os elskelige Doktores og Magi­ stres have begjært, i det Vi bestemme, at Yor danske Kansler, som nu er eller kommendes voicler, tillige skal være Universitetets Kansler eller første Konservator. Men efterdi den Gjerning ikke kan varetages af en ii ■ r u , ' °£ Dekanerne se sig om efter en anden Mand ved Hoffet eller i Staden, som de vide at være en lærd Mand, og ham ville 1 8 7 ^ 7 «nJ e:CQMeddH\ 56 s . 226; G o o s : Aarbog 1 8 7 1 - 7 3 S. 10 5 - 6 , 123; 18 7 5 -7 6 S 69 — *)i Lmde: Meddel. S. 652. - 3) Linde: Meddel. S. 327. — ) Linde: Meddel. S. 248. — 5) Ovfr. S. 66. — 6) Engelstoft: Annaler 1809 I S 64