KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

106 staitning i Forbindelse med Indførelsen af juridisk Examen ved F g. . Febr. 1736 vare Kjendsgjerninger, der ikke undlode at vise deres ur ige Oo- betydningsfulde Indvirkning paa Retsvidenskabens Udviklmg v Universitetet. Vil man have et klart Bevis paa de ungdomsfriske Kræfteis Rørelse efter Aarhundreders Uvirksomhed, behøver man blot at læse Beret­ ningen om den juridiske Konkurrence i Aaret 1740, ved hvilken 6 Ansøg meldte sig, blandt hvilke Mænd som Henrik Stampe og Peter Kofod Ancher der tillige med B. Møllmann i et halvt Aar kæmpede om Piisen ). I Modsætning til det juridiske afgiver derimod det filosofiske Fakultet et yderst sørgeligt Skue. Dette, Fremskridtets Bærer, har F u n d e n lige­ frem mishandlet. Dets Lærerbestand er formindsket fra 10 til 7 , g Fa« har det vel optaget Historien og Geografien, men til Gjengjæld mistet Etikken, hvori der i alt Fald en Tid lang havde været en særlig Professor, i det Forelæsningerne over philosophia moralis ere henlagte til den ene professor juris. Det er dernæst saa langt fra, at hundatsen lar indrømmet ny naturvidenskabelige Fag, saa som Kemi og Botanik, en eo-en Plads i Fakultetet, at den tvært imod endog har berøvet den eneste Repræsentant for samme, nemlig Fysikken, sin egen Lærestol og overladt Forelæsningerne derover efter Behag enten til en af Proff. medie, eller til Pro-f. mathem., som skulde læse over samme en Time ugen lg. Trods denne forøgede Opgave er imidlertid det medicinske Fakulte^ fremdeles kun forsynet med de samme to Lærere, som det alt havde i 1537 hvilke begge foruden deres offentlige leetiones jævnlig sku e gjøie experimenta physica, hvorhos den ene tillige skulde traktere Anatomien me andre partibus scientiæ medicæ, og den anden tillige undervise m botamcis og pharmaceuticis. At her er et Misforhold til Stede synes indlysende selv for den læge Bevidsthed. Til Trods for det gode, Fundatsen af 1732 har medført paa et enkelt Punkt, maa man derfor rejse den Hovedindvending imod den, at den ikke staar hverken paa det videnskabelige eller paa det økonomiske Fremskridts Standpunkt. De Hovedreformer i begge Retnin­ ger, som Fremtiden bar i sit Skjød, Realvidenskabernes selvstændige Fremme og Korporas Ophævelse, har den aldeles intet Syn for; ja i tørst- nævnte Henseende betegner den endog snarere et Tilbageskridt. Uden Hensyn til den Dom , der saaledes fældes over Fundatsen, ei det imidlertid vist, at Adg. 18. Marts 1732, der paalagde den ny Studn- skat, samt Aab. Brev 21. Marts 1732 angaaende Funderingen af det ny juridiske Professorat saa vel som Fdg. 10. Febr. 1736 angaaende In - førelsen af juridisk Examen med de dertil sig sluttende specieliere For­ skrifter staa som varige og betydningsfulde Minder om Kristian YI.s • levende og frugtbringende Interesse for Universitetet. Af andre Lovbestemmelser vedrørende dette kunne fra samme Konges Tid mærkes Adg. 15. Marts 1743 angaaende Studietvangen og de tidligere

') Danske Saml. V. S. 229—37.