KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

34 lemmerne ved Ed til at efterleve S ta tu tte rn e 1). Ligeledes anerkjendte Innocens III. Korporationens Ret til at vælge O rganer, der kunde op­ træde og handle paa dens Vegne, og kun ex tuto stadfæstede han derfor dens Beføjelse til at lade sig repræsentere ved en Syndikus2). Endelig er det klart, a t Benyttelsen af et eget Segl ikke særlig behøvede at hjemles Korporationen, og naar desuagtet P ariser Universitetet saa vel som dets forskjellige F a lku lteter erhvervede pavelig Konfirmation paa a t m aatte føre et eget S e g l3), havde denne Konfirmation hovedsagelig kun symbolsk Be­ tydning som et udvortes Tegn paa Pavens Anerkjendelse af de akademiske Korporationers retlige Selvstændighed. Som et virkeligt Privilegium maa derimod nævnes den Unddragelse fra S taten s Tvangsmyndighed, der indrømmedes Universitetets Medlemmer ikke blo t i deres indre Medlemsanliggender, men ogsaa i andre Forhold. Grunden h ertil lagdes ved Frederik I.s før om talte K on stitu tion , der i Alm indelighed bestemte, at ,.Skolarer“ ikke skulde kunne sagsøges for andre end for deres Lærer eller for Stadens Biskop (coram domino vel magistro vel ipsius civitatis episcopo), mellem hvilke Valget stilledes dem frit. I Paris hleve ligeledes Universitetets Medlemmer ved et P riv i­ legium a f Filip Avgust i krim inelle Sager unddragne Byfogden og under­ kastede den gejstlige Ju risd ik tio n 4). D ette beviser im idlertid tillige, a t Universitetsmedlemmernes Unddragelse fra den statlige Tvangsmyndighed ikke fra først a f var forenet med en Overdragelse af Tvangsmyndigheden til Universiteterne selv. Bolognas Universitet erhvervede den egne Ju ris­ diktion først efter heftige Kampe i et forholdsvis begrænset Omfang, Pariser U n iv ersitete t5) øvede den ikke uden i indre Anliggender, og de senere stiftede franske Universiteter vare ordentligvis slet ikke i Besiddelse d e ra f6). I Overensstemmelse hermed undtager vel ogsaa K ristian I.s Brev af 1478 Doktorer og Magistre med deres E jendele fra Landets Dommere, men underlægger dem dog ikke Universitetets egen M yndighed, i det han tvæ rt imod indsæ tter visse særlige Dommere, der tillige havde et andet Hverv, hvorom vil blive ta lt neden for. En om­ fattende egen Jurisdiktion baade i civile og krim inelle Sager indrømmedes derimod efter Prager Universitetets Mønster største Delen af de tyske Universiteter; men i den krim inelle Jurisdiktion gjordes dog senere en vis Indskrænkning for Livssagers Vedkommende7), og paa dette Stand­ punkt staar Fundatsen at 1539, der indrømmede Rektor og Dekaner Jurisdiktion i alle krim inelle Sager, undtagen M andd rab8). A f det anførte vil fremgaa, at vort Universitet ogsaa i den her omhandlede Retning har været tilbørlig privilegeret, og i forbigaaende maa vi derfor bestem t protestere mod Meiners’s P a a s ta n d 9), a t in tet andet a) Bulæus: HI. 52. — 2) C. 7. X. (1—38); Bulæus: III. 23. Thurot p. 11. Aclditam. p. 1 . — 3) Jfr. Thurot p. 12, 1 7 .— 4) Bulæus: III. 2. 3. Udtrykket capitale i dette Privilegium, som Savigny III. S. 242, jfr. ogsaa Meiners II. S. 67, oversætter ved Rektor, vil Thurot S. 16 Note 2 have forstaaet om Lærerne i Almindelighed. — 5) Savigny: III. S. 174, 193—99, 324—59. — 6) Meiners: II. S. 83—85. — 7) Jfr. Memers: II. S. 1 1 3 —17. — 8) Cragii Additam. III. p. 123. — 9) II. S. 119