KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i 69 beskikkedes Gehejmeraad udi Konsejlet og Oversekretær O tto T h o t t 1) i den sædvanlige Form til tillige at være Patron for Universitetet, hvorom under s. D. udgik Notits til dette. Han var vist nok den af alle Patro­ nerne, der var mest afholdt af Professorerne, hvilket dog i Særdeleshed turde skyldes den Omstændighed, at han ikke generede dem ved sit Tilsyn, men i det væsentlige lod dem raade, som de selv vilde. Efter Pontoppidans Død blev ingen Prokansler igjen beskikket, og til Indberet­ ninger og monita findes intet Spor; kun plejede Patronen jævnlig at overvære Magister-Konferencerne, hvilket fremgaar af de gjentagne Be­ retninger om hans Nærværelse ved samme i det filosofiske Fakultets Protokol, der i den Anledning hædrer ham med Tilnavnet: Hercules Musagetes; og dernæst er det betegnende for den store Bogelsker, at medens han i øvrigt ikke indlod sig paa at give Anordninger, udtalte han dog i Skr. 7. Novbr. 1765 -) sine -Ønsker og Meninger angaaende Bibliotekets Ordning, i det han fastholdt, at Hvervet som Bibliotekar ikke burde varetages af en Professor, men af en, som helt og holdent kunde ofre sig dertil, hvorfor Prof. C. Kall, der af Konsistorium var desig­ neret dertil3), maatte overlade Bestillingen til sin Søn Magister A. Kali. Ligeledes skulde der udfærdiges en Instrux for Bibliotekar og Subbiblio- tekar og føres Protokol over de indkjøbte Bøger, som aarlig skulde fore­ lægges Patronen til Gjennemsyn; end videre opfordrede han i Skr. 23. Decbr. s. A. Konsistorium til at varetage Bibliotekets Ret efter Fundat­ sens Alt. 7 og 10 i Anledning af, at Martin Hübner, der hverken havde læst eller disputeret, afgik fra Universitetet som tilforordnet i Kammer- kollegium. At han i sit Testament betænkte Biblioteket med en Pengesum og Bibliotekaren samt Subbibliotekaren med et Legat, vil blive omtalt nærmere neden for; paa den anden Side maa imidlertid fremhæves, at hans Forsorg dog ikke helt og holdent indskrænkede sig til Biblioteket, men at ogsaa Observatoriet og botanisk Have nøde godt deiaf, i det han skaftede dem begge smaa Donationer fra Finanserne, ligesom Universitetet i hans Tid erhvervede den botaniske Have paa Amalienborg4). Thott vedblev at være Patron indtil den 20. Decbr. 1770, da han ved en^ kongelig Kabinetsordre afskedigedes fra alle sine Stillino-er. Universitetet sørgede ved at miste ham, og ingen Patron har nogen Sinde modtaget en mere anerkjendende Takadresse end den Profes­ sorerne voterede ham den 7. Febr. 1771 *), i det de ved samme Lejlighed

fattef skukle'3lfaVea 200nE fllrSitf tfr ° Ver hr>m maatte forfatte et Program, hvis For-

Ä S S a

Hof var som en Mæcenas udi Avgusti al sin Omgang viste sig 1,ellev sonf vores Lige

Hvor elskelio- ^

J

•

tt

" * *

22