KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

123 næppe nogen Tilladelse til overhovedet at optræde som Lærer, men den blev først nødvendig i Tidens Lob. I et Brev til Ærkebispen af Eheims synes Pave Alexander III. (1159—81) endnu at hævde Lærefriheden over for de lokale Myndigheders Indgreb; men Lateran-Konciliet (1179) forudsætter deres Eet til at meddele Tilladelsen ved kun at forbyde dem vilkaarlig at nægte den samt lade sig betale for Meddelelsen x), et For­ bud, som senere gjentagne Gange indskærpedes, men næppe lod sig over­ holde, da Gebyrerne uden Tvivl vare en Hovedgrund til Fastholdelsen af Licensens Nødvendighed. At Kansleren meddelte den, var en naturlig Følge af, at han var den, der styrede Domskolen, som havde afgivet Udgangs- og Tilknytningspunktet for Universitetets Dannelse; men han meddelte den følgelig ogsaa fra først af kun som Organ for den lokale, kirkelige Myndighed. Dette godtgjøres noksom ved, at i Begyndelsen for­ uden Kansleren ogsaa Bispen selv licentierede; men en Forandring heri skete, da Pave Gregor IX.s Bulle 1237 tillagde Kansleren en selvstændig udelukkende Kompetence i den anførte Henseende*), og da Pave Nikolaus i Aaret 1279 end videre bestemte, at de i Paris licentierede vare beretti­ gede til at holde Forelæsninger over hele Kristenheden3), maatte Kans­ leren siges at meddele Tilladelsen paa hele Kirkerigets Vegne. En Ordning, svarende til den, der saaledes havde udviklet sig ved Pariser Universitetet, blev dernæst af Paverne indført ved andre alt bestaaende Universiteter, hvor Lærerne tidligere havde promoveret paa egen Haand uden nogen kirkelig Avtorisation, saa som ved Bologna 1219 og ved Oxford 1246 4). Bolognas Universitet havde indtil det nævnte Aar staaet fuldstændigt uafhængigt af de kirkelige Myndigheder, hvad der finder sin naturlige Forklaring i den Omstændighed, at det var grundlagt af Jurister, hvis Lære ikke berørte Kirken saa nær, som de parisiske Filosoffers5). Men i Aaiet 1219 udtalte Pave Honorius III. i en Bulle til Ærkedegnen i Bologna6), at det oftere hændte samme Steds, at mindre lærde Personer stedtes til Lærerhvervet (ad docendi regimen assumuntur), hvorved baade Læieines Ære mindskedes, og Studenternes Fremskridt sinkedes. Derfor maatte ingen mere stedes til at lære, forinden Ærkedegnen havde meddelt Tilladelse dertil efter en forudgaaende omhyggelig Prøve. I rigtig Eikjendelse af, at de ikke kunde unddrage sig et kirkeligt Tilsyn, naar ce vilde nyde kiikelig Anerkjendelse og kirkelige Privilegier, protesterede Doktorerne heller ikke mod denne Foranstaltning, og en enkelt senere Rejsning derimod i Aaret 1270 endte med deres hurtige og ubetingede Underkastelse7). s & & i mr ^ an^øl^ e Hverv i Bologna var overdraget Ærkedegnen, kaldtes han dog som Indehaver deraf efter Pariser Universitetets Forbillede p 449—5oæ^ : i?Vnnri~Tr2 i 140~ 4 1-7~ *) Bulæus: III. p. 160—61. — 3) Bulæus: III. P\' AriffflflPndp dit t Histom et antiquitates Umversitatis Oxoniensis I. p. 94. — Note d — 4 omtvistede Forhold til Skolen i Bologna se Savigny III. S. 205 — 7) Sarti- TT n 41 ni u J T t a QC gymnars1n Bononiensis professoribus I. 2. p. 59. ) barti. 11. p. 41 og 106, jfr. Savigny: III. S. 229.