KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

133 Konservatorerne i Besiddelse af en akademisk Rang, dog, med Undtagelse af første Konservator, kun frem for Magistrene, ikke frem for Doktorer og Licentiater, med mindre de selv vare Indehavere af disse Grader, i hvilket Tilfælde derangerede efter Anciennetet med de andre1). Desuden skulde Konservatorerne indbydes til Promotions- og Rektorgilder2) Deres Hverv bestod først og fremmest i, at de som fornemme Mænd i ansete Stillinger skulde øve deres moralske Indflydelse til Universitetets bedste, saaledes at de i alle Retninger fremmede dets Vel og afværgede, hvad der kunde være det til Hinder og Skade. Derfor maatte det f. Ex. være deres Opgave i paakommende Tilfælde at være betænkte paa Tilvejebringelse af ny Indtægter for at afhjælpe Højskolens Trang, og med Taknemmelig­ hed bør Universitetet mindes Niels Nielsen Kolding, som i Særdeleshed foranledigede Udstedelsen af den ny Fundats3). End videre maatte de yde Højskolen og dens Medlemmer deres moralske Støtte, naar de udsattes for Retskrænkelser. Derfor se vi f. Ex. Konservatorerne give Møde lor at skaffe Niels Hemmingsen som Universitetets Rektor den behørige Op­ rejsning, da dets Foged havde givet ham et ørefigen4). Ligeledes skriver Universitetet til Konservator Sivert Grubbe, for at han skal bevæge Lunds Kapitel til at yde Universitetet dets Skyldighed5). Men hvor lidet enkelte Konservatorer toge dette deres Hverv alvorlig, fremgaar dog nok­ som af den Kjendsgjerning, at Andreas Barby selv vægrede sig ved at betale Universitetet den Afgift, han skyldte det, og endelig langt om længe kun lod sig bevæge til at yde Halvdelen6). Paa den anden Side maa fremhæves, at den Indflydelse, Konservatorerne regelmæssig kunde øve, kun bestod i et moralsk Tryk paa den skyldige; thi Fundatsen af 1539 havde ikke længere, saaledes som Kong Kristian I.s Brev, tillagt dem Myndighed til at øve en egenlig Jurisdiktion, og de kunde følgelig kun med Retsvirkning afgjøre Tvistigheder, naar Parterne selv kompromit­ terede paa dem7) eller henskød sig under deres Doms), hvilket navnlig Professorerne plejede at gjøre i deres indbyrdes Tvistigheder. Yed foranførte have vi angivet den Virksomhed, der fra først af var ejendommelig for Konservatorerne som saadanne9) ; men herved er Fundatsen ikke bleven staaende. Foreningen med Kancellariatet har yderligere bevirket, at ogsaa de dertil knyttede Forretninger ere bievne tillagte Konservatorerne, der i det hele taget ved de foran citerede Bestemmelser i Fundatsen ere bievne stillede som Statens sagkyndige Tilsynsmænd over indtil 1590, Christian Holck indtil 1596, Holger Gagge indtil 1630. Som Dekaner . Peder Svave indtil 1552, Bernhart Wigbolt Fries indtil 1556, Kaspar Pashch mdtil 1597, Sivert Grubbe indtil 1606, Apitz von Grønenberg indtil 1612. Som Besiddere af St. Lorens Kapel: Kristoffer Jepsen Ravensberg indtil 1543, Andreas von Barby indtil 1559, Korfitz Knudsen Ulfeldt indtil 1563, Niels Nielsen Kolding indtal 157», derefter Kansler Niels Kaas. — ') Cragii Additam. III. S. 132. ) Cragii Adcli- tam. III. S. 119 , 130—31. — 3) Rørdam II. S. 95, 99—100. — 4) Rørdam H. S. 1 1 —12. — 5) Rørdam IY. S. 535. — 6) Rørdam I. S. 423. — ) RØ™*™ ■ S. 550—51. — 8) Kirkeh. Saml. III. S. 8 1—82; Rørdam IY. S. 702, jfr. III. S. 481 Note 2. — 9) Ovfr. S. 36 og Rørdam I. S. 406 Note 1.