KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

44 samme at indrette Lærestole for alle Videnskaber saa vel som et lie k to rat og alle for dets heldige og lykkelige Styrelse fornødne Bestillinger, at fast­ sæ tte og anordne Love og S ta tu tte r m. v. Dette Paalæg, som Pavebullen havde givet ham, fyldestgjorde Æ rkebispen, i det han lod udarbejde og den 28. Novbr. 1479 oversendte U niversitetet dets alm indelige S tatu tter. 3. Andel i Funderingen. Medens K irken ikke havde videre Andel i T ilvejebringelsen af Højskolens Personel, undtagen for saa vidt som Biskop Oluf Mortensens Raad særlig er bleven b eny ttet ved Peder A l- bertsens U dsendelse1)» har den derimod tag e t betydelig Del i Højskolens Fundation. Naar undtages Kong H an s, der i Følge foranførte2) ikke blot selv sørgede for Universitetet, men ogsaa lod Adelen saa vel som Gejstligheden bidrage dertil, synes nem lig Kongerne i den æ ldste Tid hovedsagelig a t have b etrag tet dets Underhold som noget, der tilkom og paahvilede K irken. D ette fremgaar af selve Stifterens, K ristian I.s, Cirku­ læ re til Bisperne af Avg. 1477 og gedtgjøres yderligere ved F rederik l.s Brev af 3. J u li 1529 til Roskilde Bisp og Kapitel, hvori de opfordres til at sørge for Universitetets Forsyning ved Hjælp af K jøbenhavns Kapitels Prebender. Ved denne Opfordring fulgte Kongen dog kun den historisk anviste V e j; th i er der nogen Institution, som har Fortjenesten af, at Universitetet saa længe kunde friste sin tarvelige Tilværelse i den æ ldste Periode, da er det K jøbenhavns Kapitel. Foruden at det fra først af overlod U niversitetet sin Skole til Lokale, findes nem lig Lærerne ved samme jævnlig aflagte med Prebender, ja adskillige saadanne, dels af K apitlet selv, dels af Roeskilde Bisp, endog h elt og holdent bestem te til Bedste for d em 15). Bag efter K jøbenhavns K apitel, der saaledes staar i første Række, følger im id lertid hele den danske K irkeprovins, som ydede sit B idrag til Universitetet gjennem den Skillingsafgift, der i Aaret 1514 paalagdes sam tlige danske K irker til Fordel for d e t 4). 4. T ilsynet. Foruden Paalæ gget til Lunds Æ rkebisp om at or­ ganisere Universitetet indeholder Pavebullen endnu en Bestemmelse om, a t Bispen paa det Sted, hvor Universitetet m aatte blive anlagt, skulde være sammes bestandige K ansler eller den, der paa K irkens Vegne førte Tilsyn dermed. Om den omfattende Myndighed, Kansleren som saadan øvede i Universitetets Anliggender, vil senere blive talt. Skulle vi nu paa Grundlag af den foranstaaende Undersøgelse besvare det Spørgsmaal, om U niversitetet i Følge sit retlige Væsen før 1537 kunde be­ tegnes som kongeligt eller kirkeligt, da maa vi allerførst fastholde, at det ikke um iddelbart var enten en kongelig eller kirkelig Stiftelse, men i Lighed med de æ ldre Universiteter principalt m aatte betegnes som en p r i v a t Korporation, for saa v id t som dets aktive Medlemmer ikke udgjorde et

‘) Jfr. Kongens Brev. — 2) Jfr. ogsaa Thura p. ‘¿9: Anno 15 12 rex Johannes novis reditibus numeroque professorum auxit academiam. — 3) Verlauff: S. 83—84, 88—90; Rørdam: T. S. 11, 14 ; Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. 8 1; m. fl, — 4) Verlauff: S. 85—86.