KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

166 Tilfælde, i hvilke Konsistorium sad som Bestanddel af Tamper- retten, af hvilken Kansleren overhovedet ikke var Medlem. I akade­ misk Henseende repræsenterede han ikke blot Patronen, men ogsaa Kon­ sistorium, for saa vidt som han nomine patroni et senatus academici gav Tilladelse til Promotionerne ; men i øvrigt var han hovedsagelig Patronens Organ, hvorigjennem denne i Almindelighed kommunicerede med Univer­ sitetet, hvilket ogsaa udtrykkelig antydedes ved Formularen for Program­ merne, i hvilke der efter Omtale af Patronen skulde tilføjes: „voluntate ejus nobis per illustrem Pro - Cancellarium indicata.“ I Særdeleshed var han Organet for Udøvelsen af Patronens Tilsynsmyndighed og skulde i denne Egenskab have sin Opmærksomhed henvéndt paa samtlige Universitetets Forhold for at paase, at der overalt herskede en fundats- og lovmæssig Ordning1). Bestemmelserne om de enkelte Retninger, i hvilke Tilsynet navnlig skulde øves, ere klart nok affattede med Henblik paa selve Kanslerens Instrux. Saaledes skulde han i Følge Artt. 6 , 7 og 11 granske Universitetets Økonomi og Stipendiernes An­ vendelse; i Følge Artt. 8 og 10 paahvilede det ham at gjøre aarlige Ind­ beretninger til Patronen om den hele akademiske Virksomhed samt ind­ levere Fortegnelse over de examinerede Kandidater med konfidentiel Fremhævelse af ingenia exstantia2). Derhos har aabenbart Patronens specielle Omhu for Programmer og Disputatser foranlediget Bestemmel­ serne desangaaende i Artt. 9 og 12. Endnu paalagdes det Prokansler i Art. 13 at føre Tilsyn med Biblioteket og, saa vidt muligt, drage Omsorg for Udgivelsen af de Arna-Magnæanske Manuskripter, ligesom han endelig i Følge Art. 14 overhovedet skulde være betænkt paa a lt, hvad der kunde tjene til at fremme Guds sande Kundskab og Videnskabernes Flor i Kongens Riger og Lande. Derimod var han, som den, der ikke havde entreret noget corpus academicum, fritaget for at docere publice, men skulde dog præparere candidatos ministerii per lectiones privatas, saa vidt hans øvrige Forretninger tillode det, og i Særdeleshed anstille exer- citia concionatoria3). Kom Prokansleren ved Udøvelsen af denne sin Tilsynsmyndighed til Erkjendelse af, at der fandt Misbrug, Forsømmelighed eller Forhaling Sted i Henseende til Fundatsens eller de kongelige Befalingers Efter­ levelse, skulde han først privatim advare vedkommende og, naar dette ikke frugtede, andrage Sagen for Patronen, for at denne i fornødent Fald kunde bringe Orden i Forholdet ved Hjælp af en kgl. Resolution. Det varede heller ikke længe, inden Pontoppidan fandt sig foranlediget til at ty til denne Udvej; thi ganske vist var han ikke sin vanskelige Post voxen, siden han i den Grad manglede videnskabelig Sans, at han endog troede at kunne kue Kritikken ved Hjælp af kgl. Resolutioner og derfor x) Artt. 2, 5. — 2) Uddrag af lians Indberetninger for Aarene 1758—60 ere trykte i Engelstofts Annaler for 1 8 1 1 1 . Side 193 og 18 13 S. 11 . — 3) Suhm: Saml. Skr. XV. S. 228—29, 255 m. fh.