KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

forfare, med hvad Vilje den udgives,“ samt endelig Studnskatten, der ikke kommer frem til gode Rede, i det der findes mange Kirker, som ikke ville udlæo-ge noget dertil, henregnes til de uvisse Indtægter. Deretter ere de rimeligvis bievne opfordrede til at fremkomme med indstillinger om Erstatning, og i den anden Opsats1), som ikke bærer nogen Under­ skrift, besvares denne Opfordring med Forslag til, at Universitetet i Stede for Afgiften af Uresundstolden skulde have capellum trium regum og i Stedet for Jordskylden og Studiiskatten nogle mediocres canomcatus et vicariatus af hvert Stift, saa meget, som den Summa kunde beløbe sig til ; „thi saadant Gods, som er givet den hellige Kirke og kan beholdes med Rolighed og uden T ræ tte, det bekvemmer Universitetet allerbedst efter vort Tykke.“ . . , For at lette disse Erhvervelser af Kapitelsgods indledes de med det karakteristiske Forslag at indlemme Universitetet selv i Ros­ kilde Kapitel. Det hedder nemlig i Opsatsen: „ \ ort første fattige Be- tænkende paa vor Øvrigheds gode Behag er de incorporatione universita- tis Haffniensis in ecclesiam Roskildensem propter concordiam et unamnu- tatem Efterdi at de ere og ellers visselig blive uens og usamdrægtige i Lærdom, i Troen og i Religion, desligeste i Levned, Omgængelse og i andre Stykker af den Fravillighed, „augusth“ (Ugunst), ond Forligelse, Fortalelse og andet ondt, ligesom af Had og Avind til hverandre ind­ byrdes, hvilket vi haabe ikke vilde ske, dersom de vare mcorporerede i hverandre.“ Disse Forslag have imidlertid næppe vundet Bifald; i alt Fald findes intet af dem at være bleven realiseret. K o n g F r e d e r i k II. havde alt som udvalgt Konge stadfæstet sin Faders Gaver til Universitetet2), og efter at have tiltraadt Regeringen stadfæstede han yderligere ved Kgbrev 30. Maj 1560 bande Fundatsen at 1539 og Gavebrevet af 1555 samt Fundationen af 1557d). Hans egne Bestemmelser sikre ham dernæst et varigt Minde som Universitetets store Yelmører. Først sørgede han for Studenterne ved F u n d a t s 2 5. J u l i 1 5 6 9 4). Dens Hovedfortjeneste er at have grundlagt Kommunitetet, men ved Siden deraf indeholdt den ogsaa forskjellige, ikke uvigtige Bestem­ melser angaaende Universitetet. Saaledes paabod den navnlig, at ingen maatte annammes og indskrives in matriculam umversitatis med mindre han kunde fremvise testimonium præceptons og havde studeret sin grammaticam saaledes, at han var congruus og skikkelig til at lære de Lektier, som her udi Universitetet plejede at læses. End videre findes i denne Fundats første Gang bestemt, at ingen maatte kaldes til Piæst, n Overskriften er: Om hvis fattige Raad vi kunde optænke paa kgh Maj.s i - r i a n - øl TTans Naades Universitets Bestandighed i Hs. Naades Stad Kjøben- gode lyder- Endog vor kjæreste naadige Herre, Hans Naades Ivansler havn. indledningen lyder^^naog j kunne finde langt bedre Raad ogs. ve - ^ lø r L m T lY . S 6 9 -7 0 - •) S U u n : iV. S. 166—67. - 4) Beckman: Historia communitatis S. 160 82.