StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

F E M T E K A P I T E L .

„Den glimrende Handelsperiode“. Senere Tiders Betragtning af Perioden. De rige Handelsmænds Ejendomme. Deres Formuer og Legater. Kendte Navne paa hin Tid, Købmændenes Fødesteder. Deres Virksomhed. De største Redere. Indsamlinger og Godgørenhed. Fremmede Kapitaler. Bor­ gernes Anvendelse af deres Sparepenge. „Sleeping partners“ i de store Forretninger. Norske Rigmænd. Christianias Skibsfart. Krigens Virkninger. Det holdbare og det uholdbare i Datidens Handel. Forskellen mellem Kø­ benhavn og Hamborg. Muligheden for en fortsat god Udvikling under en almindelig Fred. Aarsagerne til Ødelæggelsen. „Den glimrende Handelsperiode“ — det er det Navn, hvor­ med man har døbt hin Periode af vor Handelshistorie. Da Ulykkerne kom over Landet, saa Alverden tilbage paa hin Tid som en Guldalder i dette Ords egentligste Forstand, og den evige Tilbøjelighed til at rose henfarne Tider syntes her mere berettiget end nogensinde. Paa Afstand saa det hele blankt og glat ud. Selv den Slægt, som delvis havde oplevet Tiden før 1807, men nu maatte tage de onde Aar med, glemte, under den uafbrudte Elendighed, at den forrige Tid ikke havde været uafbrudt Velvære, Alting saaes gennem Brydningen af de mørke Trængslens A a r, medens Krigen stod paa, de lange Armodens Aar, da den var forbi. Det var forsaavidt intet Under. Thi vel havde Fredens Tid, navnlig for de Styrende, været svanger med Krigsfrygt, afbrudt ved Skærmydsler eller endog aaben Batalje, fyldt med Chikanerier og Overgreb fra de krigsførende Magters Side, men hvor kunde det sammenlignes med en Krig med brændte Byer, Strandhugst og en haabløs Kamp mod Overmagten! Vel havde

Made with