StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

109

Mestrenes Pligter. Sæde blandt de 32 Mænd.

Allerede hermed var der gjort Indhug i den overleverede Lavsordning. Værre var d et, hvad Forordningen fordrede af Mestrene overfor deres Svende og Drenge. I al Almindelighed bestemtes det, at det skulde staa Mestre og Svende af alle Lav frit for at indgaa saadanne Kontrakter med hinanden, som de kunde blive enige om i Henseende til Opsigelsestid, Løn og andre Bestemmelser. Men Mestrene fik desuden en Række af positive Forpligtelser. De skulde oprette skriftlige Kontrakter med Drengene, og naar Mesteren ikke havde bragt det saavidt. med en Dreng, der ikke havde vist sig modvillig, at denne kunde gøre Svendestykke, skulde han betale 50 D. G. Afske­ digede en Mester kontraktstridig sin S vend , skulde han betale 2 Mk. daglig for den Tid, der manglede i Opsigelsestiden. Den Skik hos Mestrene at nægte at tage en Svend, før han havde gaaet nogen Tid ledig eller endog havde været bortrejst, efter at han havde forladt sin forrige Mester, modvirkedes ved, at en saadan Svend, naar han ingen Brøde havde begaaet, skulde faa Tilladelse til at arbejde hos en Frimester eller hjælpes til selv at blive Frimester. Indgik et Lavs Mestre Forening om ikke at tage en eller anden Svend i Tjeneste, skulde Foreningen være ugyldig, og hver af Deltagerne bøde 50 D. G. Anvendte en Mester Skældsord overfor en Svend, skulde han give ham en Æreserklæring og betale 2 D. G. til Stadens Fattigkasse, og slog han ham , skulde det være, som om han havde gjort det ved en Fremmed. løvrigt skulde Tvistighederne mellem Mestre, Svende og Drenge afgøres ved Politiretten. Alt dette var for Mestrene en stor Tort. Men at man ikke vilde Haandværksmestrenes borgerlige Honnør tillivs, vistes ved Forordningens Bestemmelse om , at fremtidig Halvdelen af de 32 Mænds Forsam ling skulde besættes med Kunstnere, Fabri­ kører eller Haandværkere, der, lige med andre Borgere, ogsaa skulde kunne blive Medlemmer af Magistraten. Det var heller ikke Meningen at give Svendene Frispas overfor Mestrene. Tværtimod. Ser man med Nutidens Øjne paa de Straffe, Forordningen i en Række af Forhold paalagde Svendene, er alene dette nok til at maale den uhyre Afstand der er mellem en for hin Tid frisindet Lov og en frisindet Lov

Made with