StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Magistratens Gager og Pligter. 119 mandspost ledig, var tidt V iceraadmanden, der rykkede op, allerede bleven saa gammel, at h an , selv om han vild e, ikke kunde røgte sit Hverv, og Følgen var da, at de lønnede Raad- mandsposter vare besatte af Folk , der af Hensyn til deres Alder maatte forsømme deres Gærning, og de ulønnede af Folk, der maatte gøre det samme af Hensyn til deres Livsunderhold; Posten som lægekyndig Borgemester ophæ ved es, fordi det m en tes, at Sundhedskollegiet gjorde denne Post overflødig, men samtidig bestemtes det, at Overpræsidenten kunde tilkalde Stadsfysikus til M a g istra ten s Overvejelser, naar det ansaaes for gavnligt. Gagerne fastsattes for første Borgemester til 1800 D. G., for anden til 1600 D. G ., for to Raadmænd til 1400 D. G. for hver, for de fire øvrige til 1200 D. G. for hver. Men paa disse Gager hvilede der Pensioner til Formændene, saa at f. Ex. den virkelige Raadmandsgage indtil videre kun var 1000 D. C. 1). Ved en Instrux af 28. August 1795 vare Magistratens For­ hold og Pligter nærmere bievne fastsatte. Magistraten stod under Kongens umiddelbare Befaling og danske Kancellis Over­ opsigt. Den skulde varetage Stadens Økonomi, havde Bestyrel­ sen af Overformynderiet og (siden 1781) af Stadens Fattigvæsen. Den var Forligsmyndighed, kunde separere fra Bord og Seng, skulde have Opsigt med Skolerne og Almueundervisningen, T il­ syn med Lovene, den skulde sammen med Politimesteren og de 32 Mænd fastsætte Kød- og Brødtaxterne, paase Fængslernes Indretning, vaage over Forsyningsvæsenet m. m. Magistraten skulde samles paa Raadstuen tre Gange ugent­ lig, og, extraordinært, naar Overpræsidenten tilsagde den. Sta­ dens Bedste skulde være Hovedgenstanden for dens Omsorg, og den skulde jævnligen overlægge med de 32 Mænd de Midler, som førte til dette Maal. Ligesom der allerede paa Instruxens Tid var enclel Sager unddraget Magistratens Administration — Brand- og Vand-

9 Se R eskripterne af 30. Maj og 17. Oktbr. 1806 og de til disse hørende Aktstykker, der gennem meget skarpe Udtalelser af Kancelliet og af Magistratsmedlemmerne om hverandre indbyrdes gøre Indtryk af, at der trængtes stæ rkt til en Oprydning.