StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Stemning i Danmark overfor Englænderne. 157 kunne paalægge Borgerne Skatter i det ubegrænsede, stifte Laan i Landet selv af hidtil uhørt Størrelse, og hvor S tats­ maskineriet sam tidig arbejdede videre paa de almindelige Stats- omraader, som om der rundt om var Fred og ingen Fare. Men en Krig mellem den danske Stat og England inde­ holdt, ved Siden a f de Farer, vor Underlegenhed paa ethvert Punkt maatte medføre, et nationalt Moment af stor Betydning. I Danmark herskede der en ikke ringe Forbitrelse mod Eng­ lænderne paa Grund af deres stadige Overgreb paa Søen. Man havde haabet, at ved den bevæbnede Nevt-ralitet Aar 1800 skulde Englænderne faa en alvorlig Tugtelse, men istedetfor sprængtes Nevtralitetsforbundet ved Slaget paa Reden. Efter den Tid bleve Vilkaarene stedse strængere for de nevtrale Handlende, og helt umulig blev Forholdet efter Udstedelsen af de engelske Gehejmestatsraadsdekreter af Januar 1807 (som Svar paa Napoleons Berlinerdekreter). Fra dansk Side nedlagdes Protest i London, men selvfølgelig uden V irkning1). Der var altsaa al Grund til Misnøje i Danmark overfor England; derimod havde Opinionen langt mindre Aarsag til Bitterhed overfor Frankrig, hvis geniale Hersker man herhjemme kunde nære al Beundring- for, uden samtidig at mærke Svien af hans Bedrifter. Dog i Statsmændenes Kres vilde man visselig nødig Krig med Eng­ land, som man jo egentlig ogsaa stod nærmere end den franske Usurpator, og i de store Købmænds Kres har der været saa aabent Øje for de Ulykker, en dansk-engelsk Krig vilde med­ føre for Danmark, at man endog efter Flaadens Berøvelse og efter Bombardementet havde haabet, at der ikke skulde komme nogen egentlig Krig ud deraf2). I det egentlige Danmark brødes altsaa Stemningerne, men da Krigen først var given, blev For­ bitrelsen efterhaanden almindelig og stærkt raadende. Anderledes i den øvrige Del af de danske Stater. For­ bindelsen mellem Norge og England var langt intimere end mellem Danmark og England. Ansete norske Slægter vare af b J. G. R is t: Lebenserrinnerungen. Gotha ISSO. I. Pg. 161 og 413. 2) Jfr. Dronning- Marie Sophie Frederikkes Exposé i Danske Sam linger II og- L a u r i d s E n g e l s t o f t s Dagbogsoptegnelser, Danske Sam linger III (navnlig Notitserne for 30 Septbr. og 5 Oktbr.).