StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Skatterne for sent paalagte.

178

3,6 Million vilde altsaa Skattebyrden 1806 have været 6,4 Mil­ lion, saaledes at man kan sige, at Borgerne i 1806, paa Grund af de s id ste 20 Aars forøged e S k a ttep aa læ g r havde over 50 pCt. højere Skattebyrde, end de vilde have haft uden disse. Denne meget betydelige Tilvæxt rnaa man tage i Betragtning, ved Siden af Pengenes langt større Købeevne da end nu, naar man vil maale Betydningen af, at den samlede Skattebyrde i 1806 var 10 Mill. D. G. — eller inclusive Øre­ sunds-, Kanaltold og Lotteriindtægter 11 Mill. D. G. —, d. e. i Nutidsmønt og efter den danske Stats daværende Folkemængde 12 å 14 Kr. pr. Individ. Med Kendskab til de faktiske Forhold, kan man derfor ikke bebrejde Datidens Finanspolitik, at den ikke i Aarhundredets første Aar ordnede Skattevæsenet, saa at der kom Penge ind i Statskassen. Skatterne vare tværtimod ved Krigens Udbrud ret anselige. Hvad der kan bebrejdes denne Politik er, at Skatte­ forøgelsen begyndte saa sent. At det vanskeligt lod sig gøre i Fir­ serne at forøge Skatterne samtidig med de store Forarbejder til Landbrugets Reorganisation er forstaaeligt — ihvorvel den hele Skattebyrde kun udgjorde ca. 7 Kr. pr. Individ — ; men meget vilde allerede have været vundet, om Fd. af 1802 f. Ex. var kommet ti Aar tidligere, og man derved kunde have opsamlet et Reservefond, thi det vilde have været af største Nytte allerede ved Krisens Udbrud 1799. Betydningen af, om man havde begyndt Skattereformen et Decennium tidligere, end man gjorde, vil .kun ret kunne forstaas, naar man har faaet et Overblik ogsaa over Finanspolitiken i selve Krigsaarene indtil Bankerotten 1813. Vi skulle derfor først i et følgende Afsnit komme ind paa dette vigtige Spørgsmaal. Virkningen af, at man først ind i dette Aarhundrede for Alvor tog fat paa Skatternes Forøgelse, blev i hvert Fald den, at man ikke, samtidig med Speciesbankens Oprettelse, hk en virkelig Møntcirkulation i Gang, men vedblev i Kongerigerne at leve paa uindløselige Sedler. Man manglede ikke store Reorganisationsprogrammer baade for Fiskus, for Bank- og Pengevæsenet. Men man har enten ikke haft den Tillid til Kongerigernes Kræfter som til Hertugdømmernes, eller man har manglet Mod til at se Sagen under Øjne, eller man