StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Indhold.

XXI Købmands-, Embedsmands- og Godsejerindtægter. Enkelte Firmaers og Familjers Indtægter. Yidenskabsmænds og Kunstneres Indtægter. Flothed med let tjente Indtægter. Knapheden hos dem, der havde faste Indtægter. Embedsmændenes Lønningsforhøjelser. Antallet af Fattige. Hurtigt skiftende Formuesforhold..................................................................................... Pg.524. Sjette Kapitel: Regeringsreformer under Krigen. Vedligeholdelse af det aandelige Liv. Skolevæsenet i København. Børnenes Skole- og Arbejdsfor- sømmelser. Regeringens Indskriden. Antal skolebesøgende Drenge og Piger. Skoleanordningen af 1814. Lærerlønninger. Døvsturnmeinstitutet og Blinde- institutet. Antal Studerende før og under Krigen. Embedsexaminerne. Æstetiske Interesser. Theaterinteresser. Forslag om et nyt Theater. Regeringens Stilling til Sagen. Privat og offentlig Komedje. Billetpriser. Kirkelige For­ hold. Rationalismens Tilbagetrængen. Aftagende Gavmildhed mod Kirkens Betjente. Lempelser i Søn- og Helligdagenes Overholdelse. Anvendelse af Ligkister af Vidjer istedetfor af Træ. Udtalelser herom. Presseforholdene. Kongens Uvilje mod Bogtrykkeriernes Forøgelse. Kancelliet og Kongen. Kongen og Aviserne. Berlingske Tidende bliver „Statstidende". Den øvrige Presse. Reskr. af 1810 om særlige Privilegier for politiske Blade. Gensur for disse. Adresseavisens Abonnements- og Avertissementspriser. Anony­ mitet tillades i visse videnskabelige Tidsskrifter. Forhistorien til Plakat af 1814, der indfører en Art Censur for alle Skrifter paa indtil 24 Ark. Be­ tydningen af denne Plakat for Samtid og Eftertid. Kancelliets Majoritet til- raader Plakaten. A. S. Ørsteds Protest imod den. Gengivelse heraf. Pro­ testen bliver frugtesløs. Ansøgning efter Krigen om Tilladelse til Udgivelse af nye politiske Blade. Udenrigsministeriet fraraader det. Kongen slutter sig hertil. Bogsalg under Krigen. Formindskelse i Dagbladenes Antal. Folkets Stemning under Krigen. Forholdene i det egentlige Danmark. Be­ folkningens Offerberedvillighed. Folkets Stilling til Kongen. Aarsagen til den Kultus, der ydedes Frederik den Sjette. Dennes mindeværdige Regi­ mente som Kronprins. Befolkningens naturlige Taknemmeligbed herfor. Kongens Person. Befolkningen giver hans Omgivelser Skyld for Ulykkerne. Misfornøjelse med hans Optræden overfor Tilbudet om Sverigs Krone og med hans Virksomhed som øverste Hærfører. Bristen i hans Intelligens og hans Karakter bliver kun de Færreste klar. Pressens Stilling overfor den vexlende Krig og Fred med de forskellige Nationer. Kongens Sysselsættelse med de udspredte Rygter. Kabinetsregimentets Indførelse før Krigen. Dets Anvendelse under Krigen. Kongens personlige Indblanding i vigtige og uvigtige Sager. Gehejmestatsraadets Genoprettelse. Forholdene i 1813. Misstemningen i dette Aar. Skrivelser til Kongen fra Fr. Moltke og Gai Reventlow. Gengivelse af Sidstnævntes Brev. Gemytterne falde til Ro efter Krigen. Majestæternes Kroning indleder et nyt Afsnit af Kongedyrkelsen. De moralske Forhold i Hovedstaden under Krigen. Tyverier og Hælerier. Aarsagerne hertil. Forebyggelseslove. Radikale Forslag til Straffelove. Politiets Myndighed udvides. Inkvisitionskommissionen. Forholdsregler mod Ungdommens Fordærvelse. Spillesygen. Tallotteriet. Befolkningens Udgifter og Statens Indtægter derved. Lotterikollektørerne. Raahed og