StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Skolefag.

17 vare hyppigst Enker efter Skoleholdere eller endog efter Smaa- handlende og Haandværkere. Imidlertid begyndte man netop nu at søge Niveauet hævet. Af højere Skoler oprettedes i de sidste Decennier af forrige Aarhundrede flere, snart meget bekendte, som Dreyers, Schou- boes og Ghristianis Instituter, det v. Westenske Institut, Borger­ dydskolerne, Døtreskolerne, det søsterlige Velgørenhedsselskabs Skole (for Børn af Middelstanden). 1804 stiftede Filantropen Bårens, i Forening med flere Andre, Skoler for uformuende Embedsmænds Døtre. Endel af Skolerne vare tillige indrettede for Pensionærer, og de højere Skoler lagde aabenbart Vægt paa at lade Børnene smage paa a lle Frugter paa Kundskabens Træ — en Servering, hvor der kun nippedes til mange af Retterne, og mange hver­ ken fordøjedes eller kunde fordøjes. I det Schouboeske Institut læstes saaledes: Latin, Græsk, Tysk, Fransk, Engelsk, Religion, Moral (et Fag, der ifølge Tidens hele Retning blev et Tillæg til eller en Stedfortræder for Religionen), Historie, Geografi, Stati­ stik, Teknologi, Matematik, Astronomi, Dansk Grammatik og Brevstil, Ortografi, Kalligrafi, Aritmetik, Vexelregning, dobbelt Bogholderi, Dans, Tegning, Musik, Svømning, Gymnastik, Fægt­ ning. Hos Christiani lærtes tillige Fysik, Kemi, Snedker- og Drejerarbejde. Da det daglige Timeantal kun var 6 til 7, have naturligvis nogle af Fagene fornemmelig været forbeholdte Pen­ sionærerne , andre fornemmelig dem, der henholdsvis vilde gaa Handelsvejen eller den studerende Vej. Men hvad der aabenbart har været fælles for Alle, var Anvisning til Kund­ skab i Moral og i de opdukkende Realvidenskaber samt Ud­ vikling af Legemets Færdigheder1). I Døtreskolerne lærtes: Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk, Moral, Religion, Skrivning, Regning, Historie, Geografi, Natur­ historie, Kalligrafi, Haandarbejde, Blomsterforarbejdning, Teg­ ning og Dans. Ogsaa her lagde man altsaa Vægt paa Moral, Haandgærning og Legemsanstand2).

b K. T. 1802 Pg. 497, ff. 2) Sammesteds. Rubin: 1807-14.

2

Made with