StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Skibsfarten og Krigsaarene.

61

denes lange Kystlinje og mange Indskæringer havde fostret Befolkningens urgamle Kendskab og Kærlighed til Havet, Skibs­ farten nødvendiggjordes som Forbindelsesmiddel mellem Lands­ delene og Rigerne indbyrdes, og den var det nærmestliggende Exportredskab for de tunge Varer, man havde at udføre, navn­ lig fra Norge. Men desuden var den fremhjulpen af Regerin­ gerne, og særlig havde man for Københavns Vedkommende, ved at gøre denne By til Hovedindførselssted og dermed ogsaa Ud­ førselsplads for Kolonialvarer, ved at begunstige dens Transit­ handels-Institutioner og ved i den almindelige Næringslovgivning at tage særligt Hensyn til Skibsfarten, yderligere søgt at fremme de Betingelser, der paa Forhaand forelaa. Dog, hvad der hver­ ken i og for sig var naturligt, eller hvad den danske Stat kunstigt kunde skabe, var den Favør, Staten fik af de 30 Aar 1776 til 1806. Denne Periode faldt i tre Dele: den nordamerikanske Fri- hedskrigs Tid indtil 1783, Fredsaarene indtil 1792 og dernæst Krigsaar, med enkelte Undtagelser (saaledes efter Freden i Amiens 1802), til Periodens Udgang. Svingningerne i den danske Han­ del og Skibsfart fulgte Svingningerne i Evropas og Amerikas politiske Forhold: Krigsaarene vare gennemgaaende gode, Freds­ aarene mindre gode Forretningsaar. Dette var intet Under, thi dels havde de krigsførende Magter god Brug for de nordiske Landes Produkter (f. Ex. England for norsk Tømmer til sine Skibe), dels overtog de nevtrale Magter Fragtfarten, medens de store søfarende Magter vare i Krig med hverandre, dels endelig vare de nevtrale Magters Kolonier ikke udsatte for den Over­ last, som en fjendtlig sejrrig Sømagt kunde øve overfor Mod­ standerens Kolonialbesiddelser. Men gratis fik man det ikke. Den danske Stat, der var Medlem af de nordiske Magters væbnede Nevtralitetsforbund (1780), fast­ holdt som disse, imod Englands Protest, Sætningen „frit Skib, frit Gods“ . Denne Sætning var meget bekvem for den nevtrale Handel, thi medens man ikke var i Tvivl om, at fjendtligt Privatgods, hvor det iøvrigt fandtes paa Søen (undtagen i nev- tral Havn etc.) var god Prise, havde Sætningen „frit Skib, frit