S_Københavnerliv_1912-1920

,9I9 Protest mod Skogedragteme En Række kendte

Københavnerinders Protest. »En Nedværdigelse for hele vort Køn». 27. November. Samtlige Blade indeholder i Dag følgende Protest, underskrevet af 26 Damer: »Vi undertegnede Kvinder, der med Sorg og Harme har set den Ansvarsløshed, hvormed flere af vore store, ansete Firmaer ordner deres Udstilling af Kvindedragter, henvender os herved til disse med den alvorligste Protest derimod og undlader ikke at udtale, at dette sker paa mange Tusinde Kvinders Vegne, der har følt det som en Skam og Nedværdigelse for vort Køn. Vi kan ikke finde os i, at saadanne Skøgedragter bliver indført i vort Folk og saaledes bidrager til at ned­ bryde Anstændighedsfølelsen hos Mænd og Kvinder i alle Samfunds­ klasser.« Mellem Underskriverne findes følgende: Gerda Mundt, Borgerrepræsentant. Inger Gautier Schmit, Landstingsmedlem. Thora Esche, Forstanderinde i Magdalenehjemmet. Olga Schaffalitzky, Formand for K. M. A. Ingrid Ullbricht, Formand for K. F. U. K. i København. Karen Andersen, Overlæge, Dr. med. Dorthea Lind, Sekretær for Missionen blandt kvindelige Arbejdere. Ellen Helweg, Sekretær for Kristelig Forening for Sygeplejer­ sker. Anna Kock. Vibeke Salicath, Borger­ repræsentant og Leder af Kvindehjemmet i Læssøesgade. Dagmar Prior, Formand for Det hvide Baand. Anna Hoffmann, Borgerrepræsen­ tant, Viceinspektrice. Olga Knudsen, Lands­ tingsmedlem. Marie Christensen, Landstings­ medlem.

Sohenstrøm gør Stribolt bange. Til den lille Skare af danske Films-Komikere, blandt hvilke Stribolt ind­ tager en baade kvalitativ og kvantitativ omfangsrig Plads, slutter sig i de senere Aar Nørrebros unge Skuespiller Carl Schenstrøm (senere kendt som Fyrtaarnet), hvis usædvanlige Længde og komiske Anlæg gør ham meget brugbar i de mange komiske Films, som nu produceres herhjemme.

Sukcesforfatteren Svend Rindom. Da Skuespilleren Svend Rindom i Sæsonen 1910—11 fik sit første Stykke >Komedianter< op paa Det ny Teater, følte man straks, at her var en Mand med Talent for det dramatiske.

Grosserer Fonnesbech forsvarer sig.

Grosserer A. Fon­ nesbech udtaler i Anledning af Pro­ testen: — Jeg selv gou­ terer ikke de Toi­ letter, der er saa nedringede, som de efter den nyeste Mode skal være; men det er dog en ModehandlersPligt at vise Publikum, at saaledes er Mo­ den. . . . Mange vil have deres Damers Toiletter saaledes; og vi kan jo ikke saa godt i Mode­ forretningerne staa og belære vore Kunder om, atde er uanstændige, hvis de vil se saadan ud. . . . Og saa er vi slet ikke yder- liggaaende. De dan­ ske Damer, der nu protesterer, skulde se Damer i Paris og London. Det er ganske anderledes opsigtvækkende.

Forfatteren Svend Rindom .

At Tæppet faldt et halvt Minut for tidligt for sidste Akts spændende Finale, gjorde blot Pre- miéren endnu mere spændende, — i hvert Fald for dem, der stod paa Scenen. — Saa fulgte, paa Dagmarteatret, *Det er ganske vish og, paa Folketeatret, »Gammel Kærlighedt. Men det var først med iFred paa Jorden «, at Rindom helt slog igennem og forfulgte Suk- cesen med en Række Skuespil med Krigstidens kaotiske Forhold som Baggrund — bl. a. »Det sorte Faar< og nu sidst »Tyrannens Faldt, der foreløbig har sat Kronen paa Værket, — den baade alvorlige og muntre Komedie om Øje­ blikkets mest taknemlige Emne: Dyrtiden!

Annoncetegninff af m oderne Aftentoilette fra Fonnesbech.

227