TivoliI50Aar

io6

Et mægtigt Opsving fik den populære Pavillon, da Jomfru S o f i e Va l en t i n holdt sit Indtog der og kvid­ rede sine lystige Viser, som hendes Forlovede og senere Ægtefælle, daværende Isenkræmmersvend, senere Direktør Rantzau skrev til hende, og som snart gjorde hans Navn ligesaa populært som hendes. Intet Under, Viserne var

morsomme, og hun foredrog dem med et Lune og et smittende Humør, der var aldeles uimodstaaeligt. Endnu den Dag i Dag staar hun i Foredraget af en morsom Sang aldeles uopnaaet for min Bevidsthed. Med hende stod og faldt »Øen« dengang, da hun forlod den, blegnede dens Stjerne hurtig, den blev til en almindelig Sangerindepavillon, som kun Rantzau senere en kort Tid hævede op over det almindelige Niveau. Nede i Danielsens Tepavillon var en lang Tid ogsaa Sangerinder, begavede med mer eller mindre Stemme. Her lyste en Tidlang Mi ss Ro s a Kern ble, som en