TivoliI50Aar

46

»Aldrig i Verden. Jeg har sagt, at jeg vil hævne mig paa Dig, og det er netop det, jeg nu gør.« »Ja vent Du, vi tales ved.« »Jeg gør, hvad jeg vil.« »Godt! Saa gør jeg ogsaa, hvad jeg vil.« Og resolut bøjede han sig ned, løftede hende, trods al hendes Modstand, op under sin venstre Arm , lod hendes Balancerstang falde i Søen og løb saa hen ad Linen, som en Kat, entrede ned ad Stigen med hende, satte hende paa Jorden, førend hun endnu rigtig var kommen paa det rene med, hvordan det gik til, og gik derpaa atter op paa Linen og fuldendte Præstationen. Men Publikum, som troede, at det lille Intermezzo .var et lille, nyt indlagt Sensationsnummer, klappede som be­ satte. Plan medvirkede ogsaa undertiden i Pantomimen, men det var ham umuligt at lære at tage imod en Øre­ figen med Plaanden. Saa bad han dem blot at aflevere dem rigtig paa sin Kind, og haard var han, thi selv naar han fik Slag saa drøje, at det bragte Vandet i Øjnene paa ham, sagde han blot: »Bravo! mere endnu, den var F hakke mig god den.« Og det maa siges til hans Roes, at han aldrig bar Nag selv til den, dertorterede ham allerhaardest. Han var paa Tivoli i flere Saisoner, men Forholdet til Konen gjorde, at han blev mere og mere tilbøjelig til at trøste sig med Flasken. En Aften, da han optraadte paa det aabne Teater som Danser paa slap Line, og var i en lidt anløben Til­ stand, blev han pludselig fuldstændig kaad. Han havde faaet Øje paa en ældre Kone, der stod nede ved Orkestret