TivoliI50Aar

65

»Nej holdt, min gode Mand, saadan leger vi ikke; de Penge, der ligger i min Sæd, er mine, jeg kan jo ikke vide, om en af mine Folk har puttet dem derned, efterat have stjaalet dem fra mig. Hvad der er mit, be­ holder jeg.« Efter lang Parlamentæren blev de enige om, at Be­ løbet skulde omsættes i flydende Varer, men den brave Sjællænder var standhaftig, han gav ikke en Skilling ud, Professoren maatte betale hele Gildet. For sin private Fornøjelses Skyld gjorde han ofte en Bænk i Cirkus elektrisk, og allerbedst som Publikum sad og beundrede hans Behændighed, fik de et Stød, der bragte dem til at flyve forfærdede op, og paastaa, at der var Jordskælv. Han døde i stor Fattigdom i Svendborg, men var da en meget gammel Mand. * * * Gennemgaaende har Tivolis Artister altid været første Rangs; jeg kan yderligere nævne »Lyonersangerne« og »Tusindkunstneren Albany« paa Arenateatret, og Direk­ tørernes Navne og tidligere Virken borger for, at de gamle Traditioner bliver holdt i Hævd. Skulde en eller anden dygtig Artist være glemt, da maa det tjene til Undskyldning, at Bogen kun er en »Tivoli anecdotique«.

fS

P. Engell: Tivoli.