TivoliI50Aar

6 ? »Und nun Du Guldbrandine.«

Men Guldbrandine havde ikke Spor af Sangstemme, erklærede Pianisten Møller, der skulde lede de musikalske Præstationer. »Thut nichts!« erklærede Md. Schæffer, »so singe hun komisk.« Og derved blev det, men hun tjente store Penge en Tid ved at lade de tre Kokkepiger optræde, thi de skal, efter Sigende, have udmærket sig ved vulgære Ansigter, røde Arme og en Textudtale, der trodser al Beskrivelse. En af dem har saaledes sunget i fuldt Alvor : At Publikum lønnede deres Præstationer med dun­ drende Bifald, opfattede de som en Kompliment til deres udmærkede Foredrag. Det blev dog i Længden Direktionen for broget, og tilsidst maatte hun fortrække. Den ældste Lejer paa Tivoli var Mei er, som i lang Tid havde »Paraplyen« ved Siden af Pantomime­ teatret. Det var dengang kun et Slags Telt i Form af en opslaaet Paraply, men ved Siden af var der et lavt Skur, hvori Vandet til Toddy, Kaffe etc. kogtes. En af hans Specialiteter var varme bajerske Pølser, som hans gamle Svigermoder, der var svensk af Fødsel, kogte. Artisterne er jo, som bekendt, gennemgaaende nogle store Skelmsmestere, og gamle Busholm var ikke den sidste i den Henseende. 5 * »Vift stolt paa Cordals Bølje Blojrøje Dannebroj, Din Glansj ej Snat skal dølje, Ej Lynet Dai nersloj o. s. v.