TivoliI50Aar

74

éngang tog den imidlertid Magten fra ham og trak ham ud i Graven. Han var nærved at blive kvalt af Vand og Mudder, og var allerede ganske blaa i Ansigtet, da Pladsfolkene heldigvis kom til og fik ham bugseret i Land. Endnu holdt han krampagtig fast paa Stangen, og da en af Folkene sagde, at han kunde jo let have reddet sig selv, blot han havde sluppet denne, svarede han: »Aldrig, jeg var før død, end jeg havde sluppet Krabaten, men lad os nu faa den trukket op.« Med meget Besvær fik de »Krabaten« halet iland, uden at Snøren brast, og kort efter sprællede en vældig Gedde paa over 22 Pund i Græsset. Uagtet den Gamle var vaad som en druknet Mus, var han henrykt over det gode Bytte, trakterede sine Redningsmænd med en god Frokost, og gjorde et splendid Gilde paa den sjeldne Fisk, som han selv havde sat Livet i Vove for at faa. Et sjeldent Optrin forefaldt en Dag i Tepavillonen. En lille Dreng af Gronemanns Akrobatselskab havde del­ taget i et Optog, og var ved et Uheld bleven voldsom forbrændt. I lang Tid laa han paa Hospitalet, men en Dag, da han var fuldt helbredet, kom han atter ind paa Etablissementet. Tilfældigvis traf Digteren Erik Bøgh sammen med ham, og da han fortalte ham, at han var meget daarlig situeret, tog denne ham med ind i Restau­ rationen, løftede ham op paa sin Arm og sang selv et Par af sine Viser for Publikum, som med Glæde kastede Penge i Hatten, der gik omkring mellem dem. Nogle og tredive Rigsdaler var Resultatet af denne vellykkede, improviserede Underholdning. En af de mest bekendte Restauratører i sin Tid var