TivoliI50Aar

77 En Sommer var det en forfærdelig Varme. Folk klagede over, at de næsten intet kunde spise, hvorfor Peter Nicolaj lagde særlig Vægt paa at holde gode Drikke­ varer. En Aften var der stor Diskurs i hans Restaura­ tion om, hvor lidt den havde spist og hvor meget den havde drukket den foregaaende Dag, — og Toddyer og Bajere gik af i Massevis. »Du maa da tjene storartet i denne Tid, Peter Nikolaj,« sagde en af Stamgæsterne. »Glimrende,« svarede han, »Forretningen gaar flydende, derfor har jeg ogsaa tænkt paa at gøre mine Venner en Glæde. Maa jeg ikke invitere Dem alle imorgen For­ middag til koldt Bord hos mig, men jeg siger udtrykkelig, det er kun koldt Bord.« Alle takkede, de kendte af Erfaring, hvad Værten kunde stille paa Benene, naar han vilde, men stor var Overraskelsen, da de kom næste Dag. Midt paa det sir­ ligt arrangerede Bord stod et kolossalt Stykke Is, garneret med Vandkarafler og Glas, det var alt. »Jeg har inviteret D ’Herrer paa koldt Bord,« sagde Værten høfligt smilende, »maa jeg bede Dem tage for Dem af Retterne.« Betuttet saa’ Gæsterne paa hverandre, men Manden havde Ret, og Humøret blev snart løftet, da nogle Vel­ havere rekvirerede en større Ladning Vin. En ejendommelig lille Beværtning derinde var i sin Tid »Kirsten Pils Kilde«. Den flød kun 2 å 3 Gange om Aftenen, og bestod i et Kar, fyldt med Vand, der ' stod bag en malet Opsats, men Besøget var mærkværdig nok meget betydeligt. Kun om Søndagen var Kilden, underlig nok, løbet tør.