TivoliI50Aar

85

at her var skabt et genialt Værk, og de havde Ret, thi den Melodi er vandret Verden rundt og allesteder hørt med Begejstring. Det Lune, han var i Besiddelse af, var beundrings­ værdigt. Har mon nogen efter ham skabt noget saa morsomt som »En Tour paa Dyrehavsbakken« ? Og den Stemning, han ejede, var ligesaa forbausende, thi hvem gør ham hans »Drømmebilleder« efter? I 1846 gav Kong Christian VIII ham et Stipendium for at han kunde uddanne sig i Paris. Der optraadte han gentagne Gange som Orkesterdirigent og gjorde megen Lykke, specielt med »la resignation«, en Vals, som han komponerede derovre, »Champagnegallop« og »Drømmebilleder«. I det Hele taget har Udlandet gjort alt hvad det formaaede, for at berøve os ham, og ingensteder er han bleven mer feteret end i Tyskland og Rusland. Da han første Gang kom til Wien, hvor han op­ traadte paa Leopoldstadter Teater, var det Aftalen mellem Strausz og hans Orkester, at han absolut skulde pibes ud, de vilde ingen Konkurrence have; men da de kom derhen, var Publikums Ploldning saaledes, at de ikke vovede at udføre deres smukke Forsæt, og da Lumbye saa spillede »la resignation«, var gamle Strauzs selv afvæbnet, og han klappede som en Begejstret. Da han optraadte i Berlin, skete det første Gang i Krolls-Garten. Gamle Strausz med Orkester spillede den ene Aften og Lumbye den anden, og desuagtet blev det en kolossal Succes. Der hørte de for første Gang »Amelie Vals«, om hvilke en begejstret Kritiker skrev, at det sikkert var et