TivoliI50Aar

Potpourrie over nordtyske Folkemelodier, medens alt var undfanget i Lumbyes egen Hjerne, og der komplimenterede Meierbeer i høje Toner Komponisten for hans Tonemaleri »En Sommeraften paa Møens Klint«. Senere kom han ofte til Berlin, hvor han altid var hjertelig modtaget. Ved et Besøg dernede forærede det tyske Orkester ham en Taktstok, hvorpaa alle Deltagernes Navne var indgraveret, og en af Musikerne havde skrevet en Sang til hans Ære, som alle Medlemmerne afsang i meget højtidelig Stemning. Hans Tournée gennem de russiske Storbyer blev et komplet Triumftog, rigt paa Guld og Ære. Men hvad der først og fremmest maa nævnes til hans Pris er, at han var den første, der udenfor Musik­ foreningen vovede at bringe de store Komponisters Sym­ fonier frem for det almene Publikum. Gade og Hartmann rystede paa Hovedet over hans Dristighed, tilmed da han i den første Tid maatte give disse Koncerter for egen Regning; Tivoli var nemlig, lukket om Lørdagen, men for hver Uge, der gik, kom der mere og mere Publikum til, og Resultatet er, at nu danner »Symfonikoncerterne« en fastslaaet Del af det musikalske Program paa Etablissementet. Betegnende er den Interesse, som Bournonville nærede for Lumbye. Den store Balletkomponist og den geniale Dansekomponist fandt snart hinanden. Naar de videnskabelige Komponister ikke kunde finde det rette musikalske Udtryk for Balletmesterens Tanker, kom han altid op til L. paa Toldbodvejen Nr. 4, og næsten altid gik han trøstet og hjulpen derfra.