TivoliI50Aar

9i

De fleste holdt paa hans Søn Georg, som ved for­ skellige Lejligheder havde vikarieret for den Gamle, og vist sig som en habil Orkesteranfører; han var tillige bekendt som en begavet Komponist og en dygtig Teore­ tiker. Men Direktionen var af en anden Mening; den kon­ fererede med Gade og Hartmann, og Resultatet blev, at Balduin Dahl, som tidligere havde været Anfører for Hornmusiken, gjorde det store Spring op paa Dirigent­ pladsen i Koncertsalen. Nægtes kan det ikke, at Valget vakte almindelig Forbauselse, og Oppositionnn næredes hovedsagelig af Musikerne, hos hvem Dahl ikke var fint Papir, dertil var han for meget Militær; og han var ogsaa fuldstændig militært opdragen af en streng Fader. ’Han spillede under denne foran Tivolis Pantomime­ teater, og var da til Prøve en Dag. »Du spiller galt, Dreng!« raabte Faderen til ham, »om igen!« Dahl adlød, men Resultatet var det samme, stadig uheldigt. »For Fanden, Dreng, kan Du da ikke gribe rént, hør nu, Hvalp, saadan er det, saadan! Naa, hvad siger Du saa?« »Jeg siger,« svarede Balduin, »at jeg er en Mand, der har Kone og Børn, og jeg behøver ikke at lade mig kalde Hvalp og Dreng.« »Snak, Du er min Dreng, og saalænge Du staar under min Kommando er Du kun en Hvalp for mig.« »Fa’er har egentlig R e t!« svarede Sønnen og spillede videre.