GeorgBrandesLevned_1908

4 Udlændighedens Afslutning dømmet, men ikke havde nogen Retsgrund i et sundt og ungdomsfrisk Land som Norge, hvor baade Politiken og Moralen var i Orden. Den naive norske Selvtilfredshed, som i Henrik Ibsen havde en haardnakket Bekæmper, saa Kendetegnet paa et Grundsyns Sundhed deri, at det var lyst. 3 . Som sædvanligt i dette Tidsrum var jeg i stor Penge­ forlegenhed — 8. Februar havde jeg fem Mark i Huset, 24. Februar tre Mark (da heldigvis et Par hundrede Mark netop kom med Posten); 29. Maj havde jeg igen kun fire Mark — jeg tog derfor mod adskillige Indbydelser til at holde Foredrag. I Begyndelsen af Marts rejste jeg til Byen Posen, ind­ budt af de Tyske der, for at holde to Forelæsninger. Jeg blev modtaget med største Elskværdighed af unge Købmænd, der formelig kunde mine tyske Skrifter udenad og som kun tænkte paa, efter Evne at gøre Opholdet tilfredsstillende for mig. Hotellet var simpelt og gammelt, men var lutter Soli­ ditet og Ærlighed. Jeg saa Byen og dens Mindesmærker. I Domkirken tiltalte Rauchs to Statuer af Polens ældste kristne Konger i Ringskjorte mig som fortræffelige. Raad- huset var ejendommeligt, men dets Omgivelser forfaldne. Ved sine Købmænds livlige og frisindede Holdning mindede Posen mig noget om Bergen, som jeg Aaret forud havde besøgt.*) Da den Sal, hvori jeg egentlig skulde have foredraget, den Sternske, var taget i Brug til Karneval, gav man mig med mine 500 Tilhørere den uhyre Lambertske Sal, der havde Plads til 1600. Jeg havde ikke før talt i saa stort et *) Samlede Skrifter XIV. 297.