GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 137 dre og deres Venner, hvis Samtaler bragte en Luftning med sig fra det politiske og literære Paris. Jeg fik i denne Kres det første Indtryk af Jules Ferry’s Betydning som Politiker og af Auguste Villiers de l’Isle-Adams Betydning som mystisk Digter. En Gang kom en anset Senator, en anden Gang unge Mennesker med lystige Indfald. Da en Dag Romanforfatteren Albert Delpit, hvem de yngre ikke satte højt, i et artigt Brev til Husfruen meldte sit Besøg, faldt de unge Herrer paa at have en ikke helt uskyldig Spas med ham ved at forestille Bordselskabet for ham under opdigtede Navne og med foregivne Professioner. Jeg for min Del blev Hr. Kalaukeino, Finlands største Dig­ ter. Spøgen blev vedligeholdt med Alvor; men den satte mig allerede den første Dags Aften i stor Forlegenhed. Den godmodige Hr. Delpit, der havde fundet Behag i at samtale med mig, tilbød mig efter Bordet under en Spadseregang i Haven at gøre mit Navn bekendt i Frankrig. Naar jeg blot vilde give ham nogle selvbiografiske Notitser og en Indholds­ angivelse af mine Digtninger, saa vilde han skrive en ledende Artikel i Le Figaro om mig, som han nu kendte mig af personligt Samvær. Jeg var nødt til at hylle mig i falsk Beskedenhed, forsikre ham, at jeg slet ingen Ærgerrighed nærede, ikke brød mig om at kendes udenfor mit Fædre­ land. Han spilede med god Grund Øjnene op og foreholdt mig Urimeligheden af min Tale; mig, en Poet, kunde det dog ikke være ligegyldigt, om man kendte mig eller ej. Da han næste Dag kom tilbage til sit Forsæt, var jeg nødsaget til at ty til Husets Frue, og vi blev enige om, at Spasen ikke mere lod sig opretholde. Saa pinligt det var mig, som jo oprindeligt ingen Del havde i det gale Paahit, maatte jeg aabent fortælle Hr. Delpit, at jeg hverken var Finne eller Digter, og efterhaanden kom da de andre til og meddelte