GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 139 men straks sætter de sig til Ro udenfor dens Forsvarsmidlers Rækkevidde. — Hvilket Billede paa Livet! Der er Øjeblikke, hvor de andres Evneløshed gør mig vild, naar de sidder tomme og sløve og lader mig tale. Det er mig da, som var jeg ene i Verden. Man kan ikke følge mine Tanker; man „interesserer sig for mig“, men har ikke selv Indfald, som man er tvungen til at udtale. Undertiden er mit Indre som et Hav i Storm; jeg opkaster de interessanteste Spørgsmaal, vil høre de andres Bidrag til deres Løsning; og de forstaar neppe Spørgsmaalene. Saa flygter jeg. Meget af mit Livs Uro kommer deraf. Dybeste Kedsomhed og Selvopgiven, dit Navn er G. B. Blandt de Personligheder af Værdi, jeg traf i St. Moritz, var Juristen Eduard Hertz fra Hamborg, Forfatter af en særdeles god Bog om Frankrigs Retsvæsen paa Voltaires Tid. Han havde da denne Bog under Udarbejdelse og talte meget om, hvilket fint Øre hans fraværende Frue havde for „Stilen“ og hvorledes han forbedrede og tilfilede sin Stil, naar han læste sine Sager højt for hende. Dette rent udvortes Be­ greb om Stil, der stred mod enhver kunstnerisk Opfattelse af den, fik mig til at nedskrive nogle Optegnelser om Stilen. Det slog mig, at jeg i min Ungdom havde tilstræbt en vis Symmetri i Sætningsbygning; og Symmetri var øjensynligt Ungdommens første Forestilling om sproglig Skønhed, hentet fra Læsningen af Vers eller fra eget Verseskriveri. Nu vævede jeg gerne en fin og hemmelighedsfuld Melodi ind i den Prosa, jeg skrev. Jeg havde en Type af indre Musik i mit Sind, efter hvilken jeg byggede mine Sætningers Ryt­ mer. Den dulgte Ligevægt i det Skrevne var det vanske­ ligst at frembringe og opfatte; det vidste Japanerne, som tid­ ligst forsmaaede Symmetri. I mit Hotelværelse rettede jeg Korrekturerne paa den anden Udgave af Kritiker og Portræter og paa den tyske Bog om Holberg, skrev desuden adskillige Artikler om mine Rejseindtryk. Ved Bordet traf jeg livfuldt Selskab, Professor Wimmer fra Kjøbenhavn, Dr. Hoffory og Dr. Otto Brahm,