GeorgBrandesLevned_1908

204 Rusland hans Kultur maa kaldes universel. Det typisk Russiske hos ham var hans straalende, ufortrødne Humør. Tyranniet, han bekæmpede, forekom ham altid nærmest komisk, og han havde et Smil derfor. Kovalevski var en grand seigneur, en Godsejer, der ogsaa var Universitetsprofessor, og som i de Dage truedes med Afsked, ogsaa fik den, fordi han, paa en Forelæsning om den russiske Forfatning, havde sluttet med Vendingen: „løvrigt tilstaar jeg, at jeg foretrækker den engelske.“ Man beskyldte ham desuden for at have korre­ sponderet med Laurof. Som Forfatter paa det franske og engelske Sprog har han vundet evropæisk Anseelse. Stor og svær, med et ind­ tagende Ansigt, der vanheldedes af et Hareskaar, med noget tungt men dog imposant og tiltalende i Optræden, var han yndet af alle Mennesker, der kendte ham. Sonja Kovalevski, der trods Navneligheden ikke var i Slægt med ham, men som i ham mødte sin Skæbne, skrev mange Aar senere om ham: „Han indtager en ligesaa stor Plads i Ens Hjerte som i Ens Sofa.“ Og det vilde sige en enorm. Kovalevski tog sig af mig, vejledede mig med Raad om Besøg hos General­ guvernøren og Kuratoren, og kørte mig ud af Byen til et Forlystelsessted, hvor Zigøjnersker og Zigøjnere dansede og sang, hvad der udgør en Yndlingsfornøjelse for Moskoviterne. Sangen var brutal uden at være canaille. Dansen foregik som al østerlandsk Dans paa Stedet. Paa Gennemrejse til og fra Stockholm, hvor Kovalevski samme Efteraar holdt Forelæsninger, besøgte han mig i Kjøbenhavn, hvor det var mig en Glæde at gense ham, og hvor jeg var den, som først gjorde ham opmærksom paa, at han i Stockholm vilde træffe en Landsmandinde. Mens han paa Tilbagerejsen var hos mig i Kjøbenhavn, hændte der noget, der uden min Skyld paa den harmeligste Maade forspildte mig hans Venskab.