GeorgBrandesLevned_1908

Rusland 205 Medens han sad hos mig, indfandt sig en ung svensk Forfatter, en af de mange, jeg af Godmodighed gav Adgang til mig og aldrig burde have ladet komme over min Tær­ skel. Hvem var den svære Mand, der forlod Dem? spurgte han. — Jeg sagde det og tilføjede uforsigtigt, at Kovalevski kom fra Stockholm og dér var bleven udmærket modtaget, men at han havde spøgt en Smule med den Maade, hvorpaa man der i Selskabet tumlede med Tysk og Fransk. En højt anset Mand havde i en Tale til ham rosende sagt: „Herr Kovalevski, Sie sind ein grossgechlagener Mann“ — fri Over­ sættelse af det heldigvis nu noget forældede nordiske Mode­ udtryk „storslaaet". — Det bør offenliggøres, udbrød Sven­ skeren, det vil ærgre dem grundigt deroppe. — For Guds Skyld, svarte jeg, vær saa god, ikke at sætte i Aviser, hvad jeg siger Dem i min Stue. Ellers bliver jo alt Samkvem umuligt. Desuden kunde Kovalevski faa Ubehageligheder deraf. — Svenskeren lovede at tie, og jeg glemte Sagen. Et Aars Tid derefter erfor jeg med Forundring, at Kovalevski havde passeret Kjøbenhavn uden at opsøge mig, og da jeg udtalte denne min Forundring til en fælles Bekendt og ikke begreb Grunden, erfor jeg yderligere, at Kovalevski var i høj Grad forbitret paa mig. — Hvorfor? — Jo, da han paany var ankommen til Stockholm, havde hans Bekendte behandlet ham med isnende Kulde, ja med Haan, vendt ham Ryggen, negtet at give ham Haanden etc. og dette paa Grund af en Artikel i en sydsvensk Provinsavis, hvori det var fortalt, hvorledes Kovalevski havde spottet Stockholmerne, deriblandt Mænd som Professor Axel Key, den berømte Læge, for deres slette Tysk og Fransk, gross- geschlagen osv. — Da nu Kovalevski kun til mig havde berørt disse ligegyldige Sprogfejl, havde han altsaa mig at takke for Artiklen og Modtagelsen. — Alt hvad jeg senere femten Aar i Træk foretog for at overbevise ham om min Uskyld,