GeorgBrandesLevned_1908

206 Rusland prellede aldeles af. Ja, efter hans Fremstilling af Sagen trak mine tidligere Venner i Moskva sig tilbage fra mig som fra en Art Forræder. Endnu i 1902 afslog Kovalevski at ind­ finde sig ved en Middag i Paris, hvortil jeg var indbudt. Først i 1905, sytten Aar derefter, lykkedes det mig gen­ nem Sobolevski at faa den fortørnede Mand formildet, og siden da har vi været Venner paany. 8 . Jeg havde i Petersborg en Dag hos Voltaire fundet disse Ord: „Sømænd glæder sig, naar de er i Havn; men er der i Livet en H avn ?“ Disse Ord slog mig. Thi Lykkens sjældne Timer betydede aldrig for mig nogen Havn. — Og dog bød Lykken mig under Livets Ørkenvandring netop da paa Oaser. En Dag passerede Fyrst og Fyrstinde Tenicheff Moskva. De havde af Stationschefen i Orel, Fyrstindens tro Beundrer, faaet en første Klasses Vogn med talrige Afdelinger overladt, der førte dem fra Petersborg lige til deres Landsted i den lille By Bjésjitza. Fyrstinden hentede mig i Moskva, og Rejsen gik Dag og Nat sydpaa. Vi ankom, ligesom det pludselige russiske For­ aar paa en Gang var udsprunget, og modtoges af Milliarder Liljekon vallers dejlige og besnærende Duft, af talrige Natter­ gales Sang, den, for hvilken Egnen var berømt, og af Par­ kens friske Skønhed, Markernes yppige Grønt. Varmen var stærk, undertiden naaede den 27 Grader R. i Skyggen; men da Luften var bevæget af Briser, føltes den ikke som Tryk. Fyrsten bestyrede sin Fabrik, der frembragte Dokker, Fyrstinden var og er forbleven et Forsyn for sin Egn, kendte hver Bonde og Bondekone i Miles Afstand; hendes Sans for Læsning og Kunst var ualmindelig opvakt. Hendes Sjæl bestod af Entusiasme og sluttet Energi.

Made with