GeorgBrandesLevned_1908

Rusland 207 Naar jeg der i Bjésjitsa sad i min store, trefags Hjørne­ stue, gennem hvis aabne Vinduer Duften af Træer og Blom­ ster strømmede ind, eller naar vi vandrede rundt i Parken, kørte med to smaa Heste gennem Lunden, eller med et lille Dampskib, der hørte til Villaen, sejlede op ad Floden Djesna gennem Urskoven, der strakte sig uigennemtrængelig ind i Landet fra begge Bredder, saa var det mig, som var jeg hensat til Haven Paradou. Nogle Uger svandt som Timer, og dog var det mig, som levede jeg hver Dag tredive Dages Liv. Ikke at jeg, som den flove Talemaade lyder, „nød“ Livet; det Udtryk svarer ikke til nogen Fornemmelse hos mig; men under en saa simpel Handling som en Morgenspadseretur i Parken følte jeg i disse Omgivelser Livet forstærket i mig. Min Helbred var bedre end den i lange Tider havde været; jeg oplevede et pludseligt Foraar paa Landet efter længe at have indaandet Kulde og Slud, og jeg havde efter anstrengende Optræden i By efter By med Arbejdslivets og Selskabslivets Uro, der tog Dag og Nat i Beslag, Fornemmelsen af fuld­ kommen Ro, af Stilhed og Hvile under Isolerthed fra Om­ verdenen, paa samme Tid som Roligheden ikke var tom, men bevæget, idet en ualmindelig Kvinde indviede mig i sin Livsførelse og sine Tanker, forklarede mig sit Land og sit Folk, som det opfattedes af hendes aarvaagne Sind. Fyrstinden fulgte mig til Smolénsk, som vi i Forening besaa. Da jeg om Aftenen stod paa Perron’en og vilde stige ind i Toget til Varshav, blev efter Ordre fra Jernbane­ chefen, der plejede at skrive Vers til Fyrstinde Tenicheff, en hel Waggon stillet til min Raadighed, og alle, der var i den, maatte skifte Vogn. Da jeg som god Evropæer prote­ sterede paa de andres Vegne, viste det sig, at ikke en eneste af dem havde betalt sin Plads.