GeorgBrandesLevned_1908

/

'

HJEMLIGE ANGREB

l. Ved min Hjemkomst erfor jeg, at i al den Tid, jeg havde opholdt mig i Rusland, var jeg bleven gjort til Gen­ stand for Angreb i de danske Aviser. Fra de forskelligste Sider var man faldet over mig. Det forekom mig dengang ikke at jeg kunde lade alle disse Artikler, der i Regelen var ærerørige, uden Svar, og jeg lod mig henrive til et tidsspildende Felttog imod mine Angribere. Politiske Venner som Octa- vius Hansen glædede sig over, at jeg slog fra mig; men det var rimeligvis ikke Umagen værd. Det første Punkt, for hvilket man havde overfaldet mig, var min Retsstrid med den tyske Eftertrykker af mine Ar­ bejder. Da de danske Blade havde anset for passende under den verserende Proces at optrykke Hr. Barsdorfs Angreb paa mig, meddelte jeg Offenligheden i et aabent Brev til min Forlægger Veit & Comp. Sagens virkelige Sammenhæng. Derefter aabnede Dagens Nyheder , Dagbladet og Avisen den tyske Piratforlægger deres Spalter for Usandheder og Forvanskninger. Som Forholdene da var, udleveredes den udenfor Landet kendte og læste Forfatter til Plyndring for at de smaa Oversættere og Provinsredaktører i Landet kunde leve og Folket faa aandelig Næring udefra for lavest

Made with