GeorgBrandesLevned_1908

Hjemlige Angreb 211 Pris. I andre smaa Lande bevilligede Repræsentationen da undertiden de enkelte mere fremragende Forfattere, som of­ redes for det Heles Skyld, en Erstatning. I Danmark tog saa at sige den hele Presse Parti mod den Enkelte, som devoveredes. Hr. Barsdorf sluttede med den patetiske Er­ klæring, at fra nu af og indtil videre eksisterede G. Brandes ikke fo r ham. Jeg svarte: „Gid det var saa vel! Men dette er en Overdrivelse, en Uagtsomhed, ja en Utaknemme­ lighed af ham. Thi nu som før eksisterer jeg i den Grad for ham, at jeg stadigt skaffer ham Penge i hans Kasse, forsøder og forlænger hans dyrebare Liv“. — Og det er denne Verdens Retfærdighed, at jeg den Dag i Dag, 21 Aar der­ efter, kan gentage det samme. Hr. Barsdorf averterer ustanseligt mine Bøger og lever højt af Indtægten. Pudsigt nok skrev hans Frue mig en Dag til, udtalte, at hun ikke længer kunde aande i den Sump, hendes Ægte­ skab var, og foreslog at røbe mig alle de Fif, som Hr. Bars­ dorf havde anvendt imod mig, afsløre mig det hele „Raffine­ ment“, hvormed han var gaaet tilværks. Jeg indlod mig imid­ lertid ikke paa denne Alliance. Mest krænkende for mig var det, at den under alle andre Forhold nevtrale Nordiske Boghandlertidende, der da redigeredes af min gamle Redaktør fra Illustreret Tidende, O. H. Delbanco, hvem jeg efter hans eget Udsagn i sin Tid havde vist de væsenligste Tjenester, under en mark­ skrigersk Overskrift bragte en Redaktionsartikel om den mellem Firmaerne Barsdorf og Veit & Comp. svævende Proces, som i injurierende Giftighed imod mig overgik alle andre danske Blades. Hr. Delbanco fremstilte Sagen, som havde jeg ved denne Lejlighed bedraget min Forlægger og som om dette Bedrag nu ved Processen var bleven afsløret. Han tillod sig Udtryk, som man plejer at bruge om For­ brydere, og da jeg tilsendte ham mit tyske Indlæg i Processen 14 *