GeorgBrandesLevned_1908

Hjemlige Angreb 213 I en femten Aars Tid dandsede han foran Arken, naar den umulige Nielsenske Filosofi blev ført frem i Triumf. Han hævdede det som et betydningsfuldt Træf, at Grund­ ideernes- Logik kom ud samtidigt med at Slesvig tabtes. Den bødede paa Tabet. Enhver, der ikke indsaa, at Frelsen kom fra den danske Verdensfilosof, R. Nielsen, blev haanet. Henrik Ibsen kunde han ikke lide, og var meget glad over at have fundet et gammelt Digt af ham, Maageskrig kaldet, hvori han havde sagt noget ufordelagtigt om de Dan­ ske. Skønt Ibsen selv ikke havde optaget det blandt sine Digte , bragte Schmidt dette i Erindring i Fædrelandet, ja optrykte det, for at ærgre Ibsen tilgavns, paa Bindet af sit Tidsskrift. Ikke desmindre søgte han senere, som allerede berørt, at bevæge Ibsen til at indtræde i Redaktionen af For Ide og Virkelighed, og da det mislykkedes og han i Stedet fik Bjørnson overtalt, men denne udtalte sig uforsigtigt om For­ holdet mellem Danmark og Tyskland, udstødte han med Skamme Bjørnson af Redaktionen, ja tog end ikke i Be­ tænkning, i en af sine daarlige Noveller paa en lidet højsindet Maade at tage Hævn over den Udstødte. Hvad der var af usund Begejstring hos ham, fik et Afløb overfor Rasmus Nielsen. Galden og Hadet, som af- sondredes endnu rigeligere, bevirkede, at jeg blev hans fikse Ide. I 1865 havde han skrevet sine første Artikler mod mig, i 1866 sit første Flyveskrift, og i de to og tyve Aar, der siden var gaaede, havde han ikke rastet. Han skrev flyvende Blade, Artikler, Notitser imod mig, skrev anonymt, pseudonymt under Bogstaver og Mærker, sjældent eller al­ drig under Navn. Allerede i 1872 kunde jeg med Sandhed skrive om ham, at han nu havde angrebet mig under alle de Bogstaver, der fandtes i Alfabetet. Antallet af de Artikler, han i Aviserne Fædrelandet, Dagbladet og Berlingske Ti­ dende, i grundtvigske Organer og i sit eget Tidsskrift havde