GeorgBrandesLevned_1908

214 Hjemlige Angreb skrevet, insinueret og inspireret imod mig løb op i Hun­ dredevis. Ikke uden Grund havde jeg engang med Hensyn til ham anført Goethes Ord: I den sidste halve Snes Aar, da mit Navn, trods hans Iver for at opæde det, udbredte sig adskilligt udenfor Lan­ dets Grænser, maatte han udvide sin Virksomhed til Ud­ landet. Det gjaldt om at oprette Filialer for Hovedagenturen iKjøbenhavn. Dog, det maatte gøres fin t, meget fin t, som Trop siger, for at det ikke skulde mærkes og Virkningen spildes. Det maatte tage sig ud som om Schmidt var Legion; han maatte være her og der, altid forskellig og altid uken­ delig. Foreløbig var Bleibtreu udset til at gøre det af med mig i Tyskland. Des harmeligere var det for ham, naar Bleib­ treu nu med rene Ord erklærede mig, at Schmidt stod bag ham. Ja Bleibtreu sendte Schmidt et Brev, hvori han ret indstændigt bad ham gaa til Bekendelse og melde sig som Løgnehistoriens intellektuelle Ophavsmand. Følgen var, at Bleibtreu fik meget nedsættende Vidnesbyrd i danske Blade og at Schmidt endog brugte rent Bleibtreusk som Skældsord. Næppe var dette Angreb glippet, saa rettede Schmidt et nyt. Han beskyldte mig for i 1876 at have søgt at vinde Hr. P. A. Rosenberg, som da kun var 17—18 Aar gammel, for mig, „maaske paavirket af Ønsket om at bringe ham i Op­ position til hans Fader, afdøde Dr. C. Rosenberg“. Han fortsatte med Patos: „Den Mand, der først søger at sætte Splid mellem Fader og Søn, og som trods den Sønnen i den Anledning viste Anerkendelse osv.“, og han truede: Der findes et Brev og Brevet er til endnu! Selvfølgelig havde jeg i 1876 ingen Anelse om Hr. Hat doch der Wallfisch seine Laus, Wie solit ich nicht die meine haben!