GeorgBrandesLevned_1908

Hjemlige Angreb 221 Maven, naar de officielle Dydskareter kører gennem Gaden — han vilde se dem der, hvor de hører til — i det hellige Kor til Dydens og Ægteskabets Pris. Og det kunde vel tænkes, at dette Selskab vilde lægge en liden Dæmper paa hans egen altfor hidsige Sm ag for den moderne Korsang. Der var imidlertid i Norden ingen Mulighed for et frit Ordskifte i det saakaldte Sædelighedsspørgsmaal. Jeg vil ikke tale om Danmark, hvor intet Hykleri mødte nogen Modstand, eller om Norge, hvor Bjørnson i sine Indlæg talte om det Erotiske som om et Medicament, der lod sig und­ være, og hvor man havde sat Hans Jæger paa Vand og Brød, mens man rejste et Skraal over Christian Krohgs Albertine. Men saa man hen til Sverig, hvor dog Strindberg i sin Tid var bleven frikendt for Gudsbespottelse, saa her­ skede der en sand Sædeligheds-Terrorisme. Paa et Diskus­ sionsmøde i Upsala, hvor Kønssædeligheden drøftedes, havde Hustruen til en fremragende Professor ved Universitetet været tilstede uden med en Mine eller Bevægelse at give hverken Mishag eller Bifald til Kende; men hun var bleven i Salen, uden at protestere, naar oppositionelle Anskuelser kom til Orde. Man lyste hende selskabeligt i Ban, trak sig tilbage fra hende, lod hende vide, at unge Piger, hun plejede at ledsage, ikke mere kunde stilles under hendes Beskyttelse. Studenterne blev offenligt i et Blad opfordrede til ikke mer at besøge hendes Hus. Til Bedste for en af de Studenter, som for Ytringer, han paa samme Sædelighedsmøde havde ladet falde, blev straffet med Tab af sine Stipendier, havde man for kort Tid siden i Stockholm sat en Subskription i Gang, dels for at holde den unge Mand skadesløs for det lidte Tab og give ham Mulighed til at fortsætte sine Studeringer, dels for at vise sin Misbilligelse af disse Forsøg paa gennem Tvangs­ forholdsregler at kvæle Ytringsfriheden. Paa sin Vandring kom Listen til en — trods sin frem