GeorgBrandesLevned_1908

Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde 229 enkelt Skrift, som bragte mig Bud fra en beslægtet Aand og tillige fra en lærerig og mægtig, som var mig ny. Da kom de første, betydningsfulde Bøger fra en Tænker, jeg tidligt havde hørt tale om i Anledning af hans Skrift mod den alderstegne Strauss’s Bog Den gamle og den nye Tro , og om hvem jeg da kun havde hørt lidet fordelagtigt; mig selv havde det dengang forekommet haardt og grusomt at slaa sig til Ridder paa en saa fortjent og udmærket Mands Alderdomsværk. Senere havde en enkelt Bog af denne For­ fatter kun et Øjeblik fængslet mig. Nu mødte mig i Nietz- sches Bøger Tanker, jeg selv polemisk havde tænkt og med hvilke jeg var fortrolig, ligesom prægede i højt Relief, andre, som var mig fremmede, men som fristede mig til begrundet Afvisning eller Tilegnelse. Hurtigt forstod jeg, at Manden ragede op blandt de Ypperste og Ejendommeligste i Samtiden. Saa betydelig og selvstændig var blandt mine Venner eller Velyndere vistnok kun Ibsen og Taine, men ingen af dem havde hans endnu ungdommelige Lidenskab for at gøre sig gældende, ingen hans impetus og ingen af dem hans betagende, mig saa kære Dristighed. Hertil kom at Manden, der nærmede sig mig med Artighed og Tillid, trængte til mig, behøvede mig for ikke at overses og stilles i Række med ham langt underordnede Foreteelser, det vil sige for at naa det Ry og den Anseelse, hvortil han havde Adkomst. Jeg følte det som Pligt at gøre for ham, hvad jeg en Snes Aar forinden havde gjort for Ibsen, senere for Klinger, for Jacobsen og talrige andre, henlede Læse­ verdenens Opmærksomhed paa denne Kraftkilde og Tanke- kilde, der sprudlede og randt upaaagtet, denne geniale Røst, der raabte uden at møde det savnede, mangedobbelte Ekko, det endnu slumrende, som sikkert kunde vækkes. Straks da Nietzsche havde henvendt sig til mig, skrev jeg i et