GeorgBrandesLevned_1908

230 Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde Privatbrev: „Han er saavidt jeg kan skønne uden Spørgs- maal Tysklands dybeste og betydningsfuldeste Aand. Der er noget i hans Væsen, som tiltrækker mig. Jeg kunde bruge en Ven som ham. Endelig engang efter Aarin- gers Forløb en aandelig Jævnbyrdig og maaske af højere Byrd.“ Da jeg begyndte, ved Kjøbenhavns Universitet at holde en Række Foredrag om Nietzsche, var det forsaavidt et forvovent Foretagende, som Titelen skræmte. For første Gang, siden jeg var vendt tilbage til Danmark, svig­ tede Tilhørerne mig; de fyldte Salen; men en Gentagelse var overflødig, hvorvel Forelæsningerne holdtes uden Veder­ lag. Alligevel fortrød jeg ikke mit Valg af Æmne. Det vandt mig Nietzsches Hengivenhed og gav ham den sidste Trøst. Mine Foredrag var det første Forbud om Verdensry, der naaede ham, før Sindssygdommen opslugte hans Bevidsthed. Nietzsches Skrifter befrugtede mig ikke; men de indgød mig Mod. Og Tankeudvekslingen med Nietzsche, som den fandt Sted under den Brevveksling, der efter et Aars Forløb fik sin bratte Afslutning, styrkede mig selv, berigede mig selv; jeg følte mig under den paany paa mit Væsens Højde, virkende i mit Kald, opfyldende den Sendelse, der nu en­ gang var bleven min. Jeg skrev for mig selv: „Jeg læser stadig i min gale Ven Nietzsche, klemmer ham, krænger ham, presser og endevender ham, ælter ham om og om, saa han faar snart ét Fysiognomi, snart et andet. Jeg holder af Nietzsche. Er hat m i f s angethan. Der er denne ene store Mand, som Tyskland har, og Ingen vurderer ham i Tyskland, næsten Ingen kender ham. O denne universelle Dannelseskretinisme!“ Da mit Essay om ham var udkommet paa Tysk, be­ gyndte hans Ry at vokse og rulle som Snebolden, der bliver til Lavine.