GeorgBrandesLevned_1908

231

Indtryk a f Fremmede og ensomt Arbejde

5. I Efteraaret 1887 havde jeg holdt Forelæsninger om Heine Jeg indledede Aaret 1888 med at skrive den vel­ overvejede Indledning til Jubilæumsudgaven af Holbergs Komedier. I Foraaret 1888 talte jeg om Rusland og russisk Literatur, og holdt umiddelbart derefter Forelæsningerne om Friederich Nietzsche. Om Efteraaret, da jeg begyndte en lang Række Foredrag om Goethe, var Tilstrømningen den største, jeg nogensinde i Danmark havde havt. Da jeg to Gange havde holdt det første Foredrag gratis under fryg­ telig Trængsel, talte jeg endnu en tredje Gang for Be­ taling, og der var endnu saa fuldt, at jeg havde kunnet holde samme Foredrag en fjerde Gang i Ugen, ifald jeg havde kunnet udholde det. Og Forholdet forblev det samme det Halvaar. Aaret 1888 var for mig udelukkende et Arbejdsaar; jeg var ikke én Dag udenfor Danmark, undte mig ikke ringeste Rekreation. Knap at jeg tilbragte tre, fire Dage paa Landet. Selv Sommersøndagene forblev jeg i Byen; ingensinde var man uforstyrret som da. Men naturligvis kunde Humøret ikke altid være paa Højden. Store Bededags Nat skrev jeg: „O Kjøbenhavn paa saadan en Bededag! Frygtelig, frygtelig. Dødsstilhed, skrigende klart Solskin og en Isvind gennem Gaderne. Horder af pyntede Kræmmersvende og stakkels kvindeligt Tyende. De Par Mennesker, jeg kan tale med, er borte eller rejste. Over Byen ruger kun ét: min Spleen. Spleen er intet Taagebarn, langtfra ikke. Nej, hvinende koldt Bysolskin er uendeligt mere melankolsk. Taagen omslutter den Tungsindige, dækker hans Græmmelser. Taagen indeslutter den Elskende og skjuler ham, som den skjulte Zeus og Here paa Ida. Nej, Klarhed og lang Dag, naar det er Bededag og Bededagsklarhed, det er den egent­ lige Avler af Speen“.