GeorgBrandesLevned_1908

Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde 233 11 Ark renskrevne og trykte. Saa tidt jeg gik forbi Marmor­ kirken, der da i Aaringer havde været under Arbejde, til­ syneladende uden nogensinde at blive fuldendt, spurgte jeg mig selv: Hvilken Bygning bliver vel først færdig, min Marmorkirke eller denne? Begge Dele trak ud, min havde nu allerede været under Opførelse i 18 Aar. Alligevel lyk­ kedes det mig at komme først. Jeg sluttede Aaret med min lille Artikel om Donatellos St. Georg. Den var Alt, hvortil aarelang Sysselsættelse med Donatello havde ført, og var mig som et Sindbilled paa, hvor lidt der i Reglen kommer ud af vore Planer. Men fra mit Inderste kom den Bøn til min Helgen, hvori den udmunder: O St. Georg, min Skytspatron! Hvor skøn er den hellige Vrede i dit Blik, hvor ypperlig den rolige Følelse af Kraft, der fylder dit Bryst, du Helgen og Hedning! At du ogsaa tomhændet, uden Sværd eller Lanse i din Haand, er lutter Uforsagthed, det er en Lære. Værgeløs staar du der, men fast paa dine Fødder, fast i dine Knæ, pansret om Foden til at kunne knuse med en Jernhæl, og pansret om Lænder og Arm og Ben og Ryg og Bringe. Du Prisgivne til Dragens Ædder og Forgift! Du véd det, den Tid vil komme, da du igen faar et Lanseskaft fat. Dræb da Dragen, stød Jernet i dens Hjerte og knus Knoklerne i den, saa den aldrig sluger Jomfruer og aldrig myrder Ynglinger mere! 6 . Var Aaret 1888 et Aar, hvori jeg end ikke en Dag var udenlands, saa var det dog et, hvori jeg stod i levende For­ bindelse med Udlandet. Et overordentligt stort Antal af de Udlændinge, som besøgte Kjøbenhavn, indfandt sig hos mig; et endnu større Antal stod i Berøring med mig gennem Breve, Spaniere fra Columbia, Nordamerikanere fra Smaa- byer i Unionen. En af mine ivrige Korrespondenter var dengang den senere berømte Baronesse Bertha von Suttner, Fredssagens