GeorgBrandesLevned_1908

234 Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde ivrige Forkæmperinde, der havde skrevet et Essay om mig. Hun var da en Verdensdame med Talent, og allerede da overraskende ved sin Optimisme. I sin Bog Inventarium einer Seele havde hun formuleret det Løsen, hun vilde give Menneskeslægten: Aldrig, aldrig tilføje Nogen ondt! — Jeg formaaede ikke at gaa ind paa hendes Tankegang, og hvad jeg overfor hende gjorde gældende var omtrent dette: Blot det at leve er jo at volde andre, Misunderne, de Skin­ syge, Smerte, at gøre dem ondt. Og hvorledes skulde man kunne handle uden at volde Smerte? En stor Skribent (som Voltaire f. Eks.) véd, at hver anden Sætning af ham sætter Meneskeskarer i Raseri og skal gøre det. End ikke en Torsk kan vi spise uden at Torsken maa slagtes først. Fra Tyskland sendte den unge Lyriker Karl Henckell sine lovende Digte i Herweghs Art, og derfra kom den unge duelige Journalist Theodor Wolff, nu Berliner Tageblatts Leder. I Begyndelsen af Aaret havde jeg adskillig Berøring med Flandern i Anledning af de Studier jeg havde gjort over flamsk Poesi. Pol de Mont tilegnede mig sit smukke Digt Uudslukkelige Flammer, der paa Tysk blev optaget i Maga­ zin fü r die Litteratur. Heinrich Flemmich skrev fra Ant­ werpen til mig, at han skyldte mig Tilskyndelsen til sine poetiske Oversættelser fra Flamsk. Hans Bog Aus Flandern und Brabant udkom med denne Tilegnelse: Dem gründ­ lichen Kenner des Flämischen, Dr. G. B. in Verehrung gewidmet. Fra Tyskland kom til Kjøbenhavn en ung Poet, Her­ mann Friedrichs, der nogen Tid bosatte sig her. Han var oprindeligt falden i Hænderne paa Rudolf Schmidt, der tyldede ham med sine Antipatier og som, da han antog ham for rig, laa ham højlig til Byrde. Da Friedrich tilsidst fik det Indtryk, at Schmidt gik ud paa, helt at lade sig under