GeorgBrandesLevned_1908

Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde 241 var et rent Dødningehoved; men Øjnene var smukke og taknemmelige til det sidste. I Aarets sidste Maaneder, da jeg holdt Foredrag om Goethe, levede jeg helt fordybet, som nedgravet, i dette uhyre Geni. Det stod for mig som var han den i det attende Aarhundredes Slutning genfødte Renæssance og som om han var bleven fulgt af Forfald. De, der troede paa det jævne Fremskridt allevegne, glemte Forfaldstiderne, For­ faldsmenneskene. Og det styrkede mig at leve mig ind i Goethe. Ikke at jeg nogensinde kunde hovmode mig i Indbildningen om et aandeligt Slægtskab. Men jeg følte og vidste, at i mig med al min Ringhed var Opgang, opgaaende, opadstigende Kraft, medens der i mange, rigere udrustede, var Nedgang. 9. Aaret 1889 begyndte for mig med at det blev forbudt alle Boghandlere i Finland at modtage og forhandle mine sidste Bøger (om Polen og Rusland). De udsendte Eksem­ plarer vendte derfor tilbage. Jeg blev neppe kærligere behandlet i Danmark end i Rusland. I Anledning af et Forsøg, en fremmed Korrespon­ dent i Kjøbenhavn gjorde paa at vinde Navnkundighed ved Udskældning af mig som den mest bekendte Danske, lagde den kjøbenhavnske Presse paany alle sine Egenskaber for Dagen. Min Broder sagde dengang til mig et Par Ord, jeg ikke har glemt: „Vug dig ikke i Indbildninger. Du er det danske Folks Prygledreng endnu som for en Snes Aar siden. Vil du leve i Fred, maa du en Gang for alle give Afkald paa at sige din Mening.“ Det var den nøjagtige Sandhed. Jeg var overbevist om Umuligheden af, i min Levetid at se Resultater af min Virksomhed i Danmark. Georg Brandes: Levned. III. 16