GeorgBrandesLevned_1908

240 Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde Natur; et Par Maaneder derefter i Skoven udenfor Skov- gaard, Boghandler Hegels Ejendom, et overvældende Ind­ tryk af danske Skoves uendelige Farvepragt i Oktober i et usædvanligt Efteraars milde Luft — det var Alt, hvad jeg i det Aar undte mig af Opaanden fra det haardnakkede Arbejd. Aaret igennem modtog jeg fra Kjøbenhavn og Provin­ serne stadig tilsendt Prædikener, Opbyggelsesskrifter, fromme Blade, endnu frommere, meget indtrængende Breve, ustandselige Omvendelsesforsøg. Det forrige Aartis Bombardement med Breve efter Formlen: „Det var dig bedre, at du blev kastet i Havet med en Møllesten om din Hals, end at du skulde forarge disse Smaa“ var nu i Reglen veget for mildere Forsøg paa at tale mig til Hjerte. Jeg fik med Posten religiøse Flyveskrifter, Psalmer og Psalmebøger, en Gang en hel Bibel fra en gammel Dame, der øjensynligt troede, at Bogen var mig ubekendt; thi deri var omhyggeligt indstreget, hvad hun ansaa nyttigst for mig at læse. En af de anonyme Brevskriverinder, der ugenlig manede mig til Omvendelse, kom en Dag i Tanke om at disse Breve maaske kunde kede mig, og bad mig, med en Annonce i det ultrareaktionære Blad Avisen svare paa, om hun skulde ophøre med Corre- spondancen eller blive ved. Hun undertegnede sig som saa mange andre: En kristen Kvinde. Af disse kristne Kvinder kom ingen mig for Øje; derimod saa jeg af og til ludfattige Kvinder, hvem deres Elendighed sysselsatte mere end Religionen. Jeg husker saaledes i det græsselige Kompleks af Fattigboliger, som udgør Stedet Løven i Store Kongensgade at have hjulpet en stakkels Kone, ved Navn Madam Rige, der skulde ernære sig ved Vask og som plyndredes af en vanartet Søn. Hun var af Svindsot bragt til Gravens Rand. Hun lignede et Skelet og hendes Hoved